Biotekselskabet Alligator Bioscience i forskerparken Ideon satser på frem mod begyndelsen af marts at få tilført 30 millioner kroner i en nyemission rettet til de nuværende ejere.
Et par millioner er allerede sikret i kraft af en mellemfinansiering i slutningen af december, rettet til Stenakoncernen og to private investorer.
Pengene vil række et par år, ifølge adm. dir. Nils Siegbahn. Man har igennem længere tid ledt efter en større, institutionel investor, og der foregår stadig forhandlinger med forskellige interessenter parallelt med den kommende emission.
Alligator Bioscience, der fra starten var et knopskydningsfirma fra BioInvent, arbejder med en teknik der øger effektiviteten hos proteiner og deres funktioner. Aktiviteterne er både baseret på eksterne opgaver og egen udvikling af lægemidler.