Laboratorievirksomheden Hamilton Company har afbrudt søgningen efter lokaler i København. Selskabet er verdensledende inden for laboratorieudstyr og ville åbne kontor i Øresundsområdet for at kunne tilbyde sine kunder i regionen service på nært hold. Nu har Hamilton skrinlagt de planer og satser i stedet på samarbejde med tre skandinaviske virksomheder. Aftalerne underskrives i disse dage med selskaber i Oslo og Stockholm, og der er drøftelser i gang med en mulig partner i Københavnsområdet.









