IT-konsulentfirmaet TietoEnator flytter dele af personalet i Lund til Malmö efter at koncernen af sparehensyn nedlægger computerdriften i Lund og samler det tekniske udstyr i Stockholmsområdet. Omkring 50 medarbejdere inden for forretningsområdet Processing & Support berøres af flytningen som skal være på plads senest ved udgangen af 1. halvår. Men også resten af personalet i Lund, yderligere cirka 50 personer inden for forretningsområdet Public & Healthcare, kan blive flyttet til Malmö…









