Malmövirksomheden Örestad Vårdinformationssystem med fem ansatte har på kort tid fået flere bestillinger på sit nye webbaserede system til afvigelsesrapportering inden for plejesektoren.
Nye kunder er blandt andre Eslöv og Hässleholm kommune. I alt har selskabet godt 80 kunder på det svenske marked.
Omsætningen forventes i år at blive på 2,6 millioner svenske kroner og næste år at stige til godt fire. Selskabet giver overskud.
Bag Örestad Vårdinformationssystem står adm. dir. Christina Tedenryd og Trindeln AB i Malmö.