I weekenden kører flyttebilen for mobiloperatøren Oranges svenske hovedkontor, som rykker ind i Kockums gamle ubådshal i Malmø.
Omkring 300 ansatte vil fra og med på mandag i næste uge være spredt ud på tre og en halv etage i de renoverede lokaler. Det samlede areal for Oranges kontorer er 8.400 kvadratmeter. Den officielle indvielse af de nye lokaler finder først sted i begyndelsen af det nye år.
I løbet af næste år regner pressechef Anette Gregow med, at antallet af medarbejdere i Orange Sverige stiger til 600 personer.