I morgen åbner det privatejede Systembolaget ApS en vinbutik på Højbro Plads lige op ad Strøget i København.
Det statslige Systembolaget i Sverige forbereder netop nu retslige skridt, eftersom man ikke har kunne forhindre navnetyveriet.
— Det er noget nyt og positivt, at vores varemærke er ladet med positive associationer, til og med i København. Men samtidig kan man ikke bare tage vores varemærke, og vi vil gå til de danske domstole med denne sag, siger Systembolagets pressechef Björn Rydberg, efter at monopolvirksomheden forgæves har skrevet til repræsentanterne for sin danske navnefælle og opfordret dem til at kalde butikken noget andet.
Bag butikken står Nils Stormby, grundlægger og ejer af den svensk-danske virksomhedsgruppe Medscand.