Kære Rapidus-læser!
Jeg vil med denne hurtige meddelelse give dig førstehåndsinformation om, at det nu også er muligt at se Rapidus på TV!
I morgen fredag lægger vi ud med den første sending i et nyt Rapidusprojekt, hvor webbureauet Attraction står for produktionen, og SEB og Ernst & Young deltager som sponsorerende samarbejdspartnere.
Det handler altså om web-TV i form af interviews med spændende personligheder i Øresundsregionens erhvervsliv. Du har sikkert selv bemærket, hvor sjældent interessante virksomhedsledere i regionen ses og høres i de elektroniske medier. Derfor vil vi bidrage en smule med egne sendinger over nettet.
Vi starter ud med et interview om ugen. Der er gratis adgang – der kræves ingen adgangskode, også ikke-abonnenter er velkomne! – via Rapidus hjemmeside
http://www.rapidus.dk
eller
https://rapidus.se
Men til abonnenterne udsender vi naturligvis en mail med den rigtige hyperlink for at gøre det så let som muligt. Det stykke software, du skal bruge, er QuickTime. Det er en god idé at checke i forvejen, om du har QuickTime på din computer, ellers følger en anvisning på, hvordan man skaffer det.
Hold øje med din postkasse på fredag, der kommer altså mere end den sædvanlige lynanalyse fra Rapidus.
Med venlig hilsen
Jan Wifstrand
mailto:jan@rapidus.dk
P.S. Du er velkommen til at maile eventuelle spørgsmål til mig eller til mailto:rapidus@rapidus.dk
P.S. 2 Der er stadig få ledige pladser til Rapidus morgenmadsmøde på tirsdag med Sven-Christer Nilsson. Men det gælder om at slå til i en fart, hvis du ikke allerede har tilmeldt dig.
Mailto:morgenmad@rapidus.dk