torsdag 19 september 2024

inloggad som

ShopSetup.com søger nye millioner til e-handelssystem

Lundvirksomheden ShopSetup.com, som har udviklet en teknisk platform til e-handelsbutikker, søger 6-11 millioner svenske kroner i ny kapital.

— Hvis vi får otte millioner, så kan vi klare os til slutningen af næste år, og herefter regner vi med at regnskabet balancerer, siger adm. dir. Magnus Holst og oplyser, at en institutionel investor har vist interesse, forudsat at en anden aktør med ”relevant teknisk indsigt” også indskyder kapital.

ShopSetup.com startede i april sidste år med den tidligere formand for SAF (den svenske arbejdsgiverforening) og adm. dir. for emballagevirksomheden PLM, Ulf Laurin, som bestyrelsesformand og delejer. Målsætningen var at betjene små og middelstore butikker, som ikke har råd til at hyre et webbureau til at udvikle deres egen internetbutik. ShopSetups standardløsning kræver kun mindre tilpasninger, hvorefter butikkerne selv kan opdatere sortiment og priser.

Men den såkaldte dotcom-død har betydet, at mange har forholdt sig afventende, og ShopSetup har ikke nået sine salgsmål. Ved årsskiftet havde man omkring 15 kunder mod de forventede 50. Nu er målet at nå op på 80 kunder i løbet af året, noget Magnus Holst mener er fuldt ud muligt ved hjælp af ny kapital og øget fokusering på salgsarbejdet.

Lundvirksomheden ShopSetup.com, som har udviklet en teknisk platform til e-handelsbutikker, søger 6-11 millioner svenske kroner i ny kapital. — Hvis […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad