Teknologisk Innovation i Taastrup udenfor København samt Teknopol AB i Lund er gået ind i 2001 med en ny, underskrevet aftale om et forpligtende samarbejde om matchmaking af virksomheder og kapital samt netværksopbygning på tværs af Øresund. Dertil vil Teknologisk Innovation og Teknopol AB også samarbejde om såkaldt kulturel integration, der kan udvikle eksempelvis musik teater, IT med mere til et potentiale, som kan række ud over Øresundsregionen.
— Vi kommer til at bruge penge på det nye samarbejde begge parter. Men kemien er god, og det bliver spændende og udbytterigt, spår direktøren for Teknologisk Innovation, Søren Kielgast.
Teknologisk Innovation er hovedsageligt statsfinansieret med tilskud de seneste to et halvt år på 91 millioner danske kroner. Opgaven er at hjælpe højteknologiske iværksættere blandt andet indenfor IT, multimedier og design. Der bor nu også 40 iværksættere hos Teknologisk Innovation, som gør brug af placeringen hos Teknologisk Institut, hvor der er konferencefaciliteter og laboratorier.
Teknopol ligger i Ideon i Lund og er et datterselskab og operativt organ for Teknikbrostiftelsen i Lund, som blev etableret af den svenske Riksdagen.