Af Jan Wifstrand
Før hed de Svanholm, Cavalli-Björkman eller Andersson. Nu hvor de gamle profiler ikke længere spiller samme rolle, skriger medierne, den aktieejende (svenske) offentlighed, det sent fornyede danske erhvervsliv og den almindelige debat på en eller to nye, skarpe, tydelige profiler, som kan personificere ikke bare deres egne virksomheder, men også erhvervslivet i Øresundsregionen generelt.
Når Dagbladet Børsen eller Svenska Dagbladet for eksempel tager fat i den nye økonomi i Øresundsregionen og nyhedsvurderer den for hvad den er værd, er det et tegn på åbnede øjne efter en vis sløvhed. Ganske vist er de danske mediers dækning af skånske spydspidsvirksomheder ikke-eksisterende, og omvendt er det næsten lige så ringe. Men der er alligevel tydelige tegn på, at fast companies begynder at blive mere synlige i mediebilledet.
Men hvem er det, der profilerer, der står frem, der tager rollen som fremsynet opinionsdanner i den nye økonomi i Danmark og Skåne?
I Danmark er der kun et eneste navn, man kommer i tanke om. Kun 2M Invests dynamiske Michael Mathiesen kan komme på tale. I den bacon-, øl- og vindkraftfikserede erhvervskultur er han stort set ene om at trænge igennem med sine offensive ideer og formulerede visioner. Han har sine fingre i næsten hver eneste nye kagedåse og spiller en nødvendig rolle i en dansk økonomi, hvor IT-folket stadig mest skildres som udenforstående nørder.
Politikere, brancheorganisationer og det danske lukkede cocktaildrikkende establishment har desværre stadig ikke fattet sprængkraften i det vidensamfund, som ikke længere er nyt. Mathiesen derimod hilser nye ideer og tanker velkommen.
I Skåne er der flere muligheder, men ingen der fremstår som det nye erhvervslivs PR-mager nummer et.
Jonas Birgersson, Framfab? Nej, han optræder på den nationale scene, som er lig med Stockholm, hans forankring i Skåne er der ingen der længere bemærker.
Bosse Håkansson, tidligere Active Biotech, var i en periode manden, som kunne personificere den gamle skånske industriverdens forvandling til noget nyt. Men han blev offer for mediernes kritiske granskning af hans forretninger (selv om Rapidus har en mistanke om, at den saftige kritik af ham muligvis har været delvist styret af klassisk intrigemageri).
Christer Fåhraeus, universalgeniet i C Technologies med videre, er den der bedst personificerer den nye, stærkt kreative økonomi i Skåne. Men han er på det nærmeste fanget i sin egen spiral. Udviklingen er gået så svimlende stærkt, at hans profilering udadtil ganske enkelt ikke har kunnet følge med. Med sin spændende kombination af avanceret opfinder og kompetent forretningsmand er han som skabt til at være forsidedreng både her og der. Men han har ikke engang haft tid til at tænke tanken, eller også er han ganske enkelt ikke interesseret i at påtage sig den rolle.
Kvinder? Javist, Gertrud Bohlin-Ottosson, adm. dir. for Ideon i Lund, sidder på et af regionens stærkeste varemærker og står udadtil for det absolut stærkeste nye kraftcenter i Øresundsregionen netop nu. Men det er svært for en person, som ikke repræsenterer en førende branchevirksomhed at spille andet end en birolle i profileringen af erhvervslivet.
Mikael Karlsson, Axis Communications kompetente storejer og en dreven risikoinvestor, er i nogen grad allerede blevet lanceret som den talsmand, vi efterlyser, altså i hans egenskab af formand for det fælles organ IT Øresund. Men mere end det bliver det ikke til. Mediemæssigt trives Karlsson tydeligvis dårligt i de fleste situationer, hans opmærksomhed er rettet mod Axis, det er folk omkring ham – i højere grad end han selv – der går videre til nye skæbner og roller. Man kan ikke kommunikere uden at være kommunikativ.
Sidst men ikke mindst i navnerækken finder vi Dan Olofsson, Sigmas grundlægger og hovedejer, som leder en hurtigt voksende koncern med en stabilitet så stor, at man til og med har kunnet modstå IT-nedturen på børsen. Olofsson er den mest succesrige virksomhedsejer Malmø har skabt i mange år. Snart bliver også virksomhedens facade et velkendt mærke på Malmøs kort, og Sigma har interessante engagementer i uddannelsessektoren, som viser deres store ambitioner. Samme store ambitioner viser Olofsson ved at skyde penge i og tage et medansvar for væksthusaktiviteter (Virtual Business House).
Rapidus konklusion bliver altså: Mathiesen og Olofsson, og gerne Fåhraeus, er formentlig dem, som bliver nødt til at tage endnu et skridt fremad for at profilere ikke bare 2M Invest, Sigma eller C Tech, men hele regionens styrke.
Uden profiler, intet image er desværre en sandhed, som Øresund må acceptere. Politikerne, universiteterne, medierne, aktiemarkedet og de regionale organisationer er nogle af dem, der har brug for dem.
