Active Biotechs tidligere informationschef, Pia Jansäter, bliver ny adm. dir. for PR-bureauet Erichs Communications i Malmø. Hendes første opgave bliver så hurtigt som muligt at rekruttere en halv snes personer som et led i virksomhedens satsning på Øresundsregionen.
— Vi har en klippefast tiltro til Øresundsregionen, og jeg har et godt netværk, som jeg vil få glæde af, når jeg skal opbygge virksomheden her, siger Pia Jansäter, som tidligere også har været informationschef hos Danisco Sugar.
Kontoret i Malmø blev åbnet i efteråret og er et datterselskab af Erichs Communications i Linköping. Bland virksomhedens kunder finder vi blandt andet IT-virksomheden IFS, Mjärdevi Science Park, Cloetta, Skyways og Linköping kommune. Adm. dir. er Rolf Erichs, tidligere informationschef på Saab Aircraft og journalist på Sydsvenska Dagbladet og Kvällsposten.