Kort sagt: Nyheden om at sparekasserne Finn og Gripen i Sverige fusionerer, kom ikke som nogen overraskelse, efter at de har haft et tæt samarbejde i flere år. Ideen om at danne en regional bank med fokus på hele Øresundsregionen er spændende. Men visioner er én ting – nu bliver udfordringen virkelig at levere de fordele af fusionen, som bestyrelserne i de to banker forestiller sig.
Af Anders Haskel, gæsteskribent
Finanskrisen kan have været den faktor, som udløste fusionen. Krisen har gjort det åbenlyst, at små banker er sårbare. Blandt andet har man slet ikke samme adgang til kapitalmarkedet som de større konkurrenter. Lave renter, som jo er en følge af krisen, rammer bankernes lønsomhed hårdt. Nye regler skaber øgede administrative omkostninger. Nu kan disse omkostninger fordeles på en større volumen. Ved at den nye bank bliver drevet som et bankaktieselskab, får man også bedre adgang til kapitalmarkedet. Der åbnes endvidere mulighed for på sigt at lukke nye medejere ind.
Det er to aktører, der kender hinanden særdeles godt, som slår sig sammen. Det vil gøre tingene lettere. Ude i de enkelte bankfilialer vil der ikke kunne spores nogen forskel, bortset fra at kunderne vil blive mødt af et nyt navn på banken.
Et vigtigt signal til markedet og en del af profileringen er, at det nye hovedkontor skal placeres i Malmö. Beslutningen er helt rigtig, om end ikke specielt populær i Lund. Naturligvis skal en regional svensk bank have hovedkontor i regionens største svenske by. Ganske vist har Finn haft afdeling i Malmö i flere år, men er alligevel blevet betragtet som en, der er kommet ind med firetoget. Med hovedkontoret i Malmö vil det blive betydeligt lettere at erobre markedsandele.
Ved at der opbygges et nyt fælles hovedkontor på neutral grund, vil personalet fra Gripen heller ikke i så markant grad føle sig opkøbt af Finn.
Den nye bank vil desuden tage springet ind i Danmark. Det er en udfordring, som ikke skal undervurderes. I første omgang har man klogt nok ikke sat sig det mål at arbejde med rent danske forretninger. I stedet handler det om at servicere Øresundspendlere og andre kunder med forretninger relateret til Sverige. På dette område har banken en klar mulighed for at profilere sig på markedet.
En interessant position i det skånske bankpuslespil indehaves af Sparbanken Syd, der har en stærk position i Ystad og på Österlen. Efter tidligere at have haft et tæt samarbejde med Swedbank valgte Syd for godt et år siden at gå sine egne veje, hvilket blandt andet betød, at man indledte et IT-samarbejde med Finn og Gripen. Syd udvikler endvidere sit eget produktsortiment, delvist i samarbejde med Finn og Gripen.
Det er en helt logisk og formentlig nødvendig udvikling, at Syd før eller senere går med i den nye konstellation. Men banken var ikke parat til en sådan beslutning i øjeblikket. På sigt vil omkostningerne ved at stå udenfor dog være alt store for Syd. Ved at indgå i en større bank vil Syd på samme måde som Finn og Gripen kunne tilbyde bedre løsninger frem for alt til sine største erhvervskunder.
Sparbanken Syd åbnede desuden i foråret en filial i Malmö. Det var første skridt uden for bankens traditionelle aktivitetsområde. Ganske vist er markedet tilstrækkeligt stort til både Finn og Syd. Men det er alligevel lidt mærkeligt, at to ”gode venner” er ude og slås om det samme marked. Hvis det forholder sig sådan, at der er gode ideer hos Sparbanken Syd omkring, hvordan man bør angribe Malmö, så vil disse ideer formentlig klare sig bedst i en fælles konstellation.
Fra en del sider hævdes det, at lokale sparekasser løber store risici, når de opgiver deres lokale profil. Det passer næppe. Tværtimod er der særdeles gode forudsætninger for, at en ny regional bank med større ressourcer kan være et attraktivt alternativ for kunderne. Den kunde, som overvejer at forlade banken, fordi hovedkontoret flytter en snes kilometer syd- eller vestpå, kan jo næppe opfatte storbankerne som et alternativ. Tendensen til, at de vigtigste beslutninger flyttes fra regionalt til centralt niveau i Stockholm, har været tydelig de seneste år.
