Kort sagt: Den danske Arbejdsmarkedskommission har udeladt Øresundsperspektivet i sin nye rapport. Kommissionen skulle foreslå, hvordan beskæftigelsen kan øges – og hvordan man bl.a. kan undgå faldende arbejdstid i takt med at arbejdsstyrken bliver ældre for at dæmme op for arbejdskraftmanglen. Den mangel er især blandt højtuddannede et emne trods krisen, men Øresund forblev et fremmedord.
Af Keld Broksø, Rapidus’ Københavnsredaktør
Da den danske Arbejdsmarkedskommission i slutningen af sidste uge offentliggjorde sin rapport om, hvordan man skal få danskerne til at arbejde mere og trække sig tilbage senere for at dæmme op for manglen på arbejdskraft, så var forudsætningerne allerede delvist bristet.
Arbejdet med rapporten blev sat i gang midt i en højkonjunktur i 2007, hvor arbejdskraftmangel var mere aktuel. I dag kan nogle af rapportens 44 konklusioner og anbefalinger ganske rigtigt virke paradoksale fordi vi med den aktuelle krise igen diskuterer arbejdsløshed. Den politiske dagsorden er simpelthen en anden end i 2007, men det er katastrofalt. Manglen på især højtuddannet arbejdskraft er ikke løst hverken i Københavnsområdet eller i Skåne.
Derfor er de opgivende og ligegyldige reaktioner på Arbejdsmarkedskommissionens rapport sørgelige og uden vision. Det er nærmest tabu at tale om at tiltrække højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft. Og man er i denne anledning ikke kommet i nærheden af på dansk side at diskutere mulighederne for at tiltrække skånsk arbejdskraft, hvilket vil være naturligt i forlængelse af den danske rapport, som netop peger på behovet for udenlandsk arbejdskraft.
Mest beskæmmende er udtalelser fra finansminister Claus Hjorth Frederiksen, som i sin tid som beskæftigelsesminister satte rapporten i gang. Sammenfattende er hans korte pressemeddelelse en tak for godt arbejde til kommissionen, og en opgivende konstatering af, at forslagene ikke kan gennemføres politisk. Det gælder især anbefalingerne af at justere sociale ydelser, så de tilskynder til at blive på arbejdsmarkedet – herunder justeringer af dagpenge og førtidspension. Problemet er nu som i 2007, at gennemsnitsborgeren – hen over livet – får mere fra den offentlige sektor, end han eller hun betaler via skatter og afgifter. Reformer, som øger beskæftigelsen, kan ændre det billede.
Men nu er rapporten lagt på nærmeste, støvede arkivhylde.
Når Rapidus alligevel tager fat i rapporten her i denne uge skyldes det, at såvel regering, Arbejdsmarkedskommission og danske medier har nedtonet en vigtig pointe, som kun er formuleret i en enkelt, overset sætning til slut i finansministerens korte pressemeddelelse:
Claus Hjorth Frederiksen understreger, at der fortsat er en langsigtet udfordring med mangel på arbejdskraft. Regeringen vil løbende komme med initiativer, der kan løse den udfordring, forlyder det. Med andre ord: Vi kan ikke i den øjeblikkelige krise med stigende arbejdsløshed se bort fra, at der mangler arbejdskraft, men vel at mærke i sær højt uddannet arbejdskraft.
Alligevel lægger finansministeren ikke op til diskussion – heller ikke af de mangler, som rapporten måtte have. Rapidus peger til gengæld naturligt nok på én bestemt mangel:
Øresundsregionen er ikke nævnt med ét ord i rapporten, lige som de politiske reaktioner heller ikke har bragt den på bane som en del af løsningen.
I dag oplever vi ellers stadig et arbejdskraftunderskud på den danske side, og et overskud på den svenske side. Befolkningsprognoser viser, at den udvikling vil forstærkes. OECD påpeger også på, at Øresundsregionen har potentiale til et integreret arbejdsmarked, men at der skal skabes yderligere harmonisering af skatteregler og offentlige ydelser. OECD peger også på, at Øresundsbefolkningen ikke alene kan sikre behovet på arbejdsmarkedet. Der er brug for arbejdskraft fra andre lande: I sær udenlandsk arbejdskraft til videnstunge erhverv og til sygehussektoren. Internationalt konkurrencedygtige uddannelser, der kan tiltrække kvalificerede studerende fra udlandet, samt levevilkår, der gør det attraktivt for udenlandske studerende, er afgørende. Vi skal altså blive bedre til at harmonisere og internationalisere uddannelser, samt skabe entreprenører og innovation.
Alt det står der ikke noget om i kommissionens rapport.
Heller ikke et andet afgørende problem er kommet med: Øresundsregionen skaber sammenlignet med andre videntunge regioner ikke nok nye vækstvirksomheder – bl.a. fordi samspillet mellem forskning og erhvervslivet ikke er godt nok.
En attraktiv region skabes ikke alene ved at justere sociale ydelser, og gøre adgangen til at arbejde i regionen lettere. Der skal også være et unikt miljø for iværksættere. Hele Øresundsregionen skal huske, at forskning stadigt lettere kan outsources til andre dele af verden. Den tid er forbi, hvor vi alene designede skjorten – og en kineser syede den. I dag konkurrerer vi også på kritisk masse af viden og iværksætteri.
Men i sin iver for at målrette den politiske agenda på den øjeblikkelige, stigende arbejdsløshed glemmer ikke mindst den danske finansminister de langsigtede visioner, når det kommer til især højtuddannet arbejdskraft. Det er netop den, som også kan genere beskæftigelse hos ufaglærte og folk med mellemlange uddannelser.
Hele den danske reaktion på rapporten kan derfor nærmest ligne en accept af stigende arbejdsløshed. Ikke bare i Danmark men i hele Øresundsregionen.
