Stifter, direktør og nanofysiker Martin Aagesen i det københavnske solcellefirma, Sunflake A/S, forventer indenfor 2-3 år helt uden ny kapitalrejsning at være klar med en ny type solceller. De giver dobbelt så stor elproduktion som de kendte solceller, der eksempelvis er opstillet på Lunds Universitet via det danske firma Gaia Solar. Det oplyser en lettet Martin Aagesen til Rapidus ovenpå en kapitalrejsning på hele 18 millioner danske kroner lige før sommerferien.
— Vi var heldige at få den kapitalrejsning igennem før kapitalmarkedet blev for surt og lukkede i, siger Martin Aagesen.
Sunflake har allerede lavet den første prototype, som viser, at den nye solcelle kan virke.
— Der er så et par års udvikling før vi kan masseproducere. Og den udvikling kan vi nu lave i fred og ro, siger Martin Aagesen.
Den tidligere investor, Seed Capital, indskød ved firmaets begyndelse i 2007 2 mio. danske kroner i projektet, men først før sommerferien blev kapitalgrundlaget solidt nok til den forsatte udvikling frem til produktion. Og først herefter skal Sunflake rejse yderligere kapital.
Den statslige investeringsfond, Højteknologifonden, indskød godt 10 mio. danske kroner i projektet. De øvrige penge kom fra investeringsfirmaet Sunpower Invest og CC Holding. Hertil er Københavns Universitet medejer af Sunflake, som i dag har fem ansatte og et par deltidsansatte.
Allerede i 2007 opnåede Sunflake omtale i bl.a. Nature Nanotechnology, men siden har der været stille om firmaet med en selvvalgt lav profil frem til kapitalgennembruddet.
Baggrunden er, at Martin Aagesen under sit ph.d.-forskningsprojekt faldt over et uprøvet materiale, der kan transportere solcelleenergien hurtigere end det materiale, som man normalt bruger i solceller. Dvs. man går fra de kendte silicium-solceller over til nanostrukturer i materialet galliumarsenid. De nye solcellers overflader består af ekstremt små flager, der sidder så tæt, at sollyset ikke kan slippe væk, når det først er opfanget. Perspektivet er en produktion af billige og effektive solceller fordi der kan være milliarder af dem på en kvadratcentimeter. Det betyder, at de tilsammen danner et kæmpestort areal, som sollyset kan indfanges på.
Af Keld Broksø
