… som sammen med otte andre Øresundsvirksomheder kvalificerede sig til det amerikanske teknikmagasin Red Herrings liste på en konference i Tyskland i weekenden.
Hvordan var festen i Berlin?
— Den var fin. Det var sjovt at feste sammen ventureinvestorer.
Du var med til at starte tremandsfirmaet Muzui, som beskæftiger sig med udvikling af mobilspil, for tre år siden. Hvad betyder denne udnævnelse for jer?
— Den er vigtig, eftersom det giver os et kvalitetsstempel. Timingen er også god, fordi vi leder efter yderligere finansiering. Vi fik kontakt til en del tyske ventureinvestorer på konferencen.
Hvad har I, som andre ikke har?
— Et stykke software, der gør det betydeligt billigere at udvikle javabaserede spil til mobiltelefoner.
Jeres spil om blandt andet en skydeglad mexicaner og en karatedyrkende bæver er blevet downloadet næsten otte millioner gange siden 2008, men er stadig gratis. Hvordan vil I tjene penge?
— Vi har netop lanceret en ny model, hvor spillene er gratis, men hvor man kan købe sig til bedre våben og lignende. Senere vil vi kigge på annoncefinansiering inde i spillene.
Hvilke råd har du til andre opstartsvirksomheder, der ønsker at komme på Red Herrings liste?
— Det gælder om at have en unik teknik, der også er sexet. Det føles som om, det er blevet vigtigere at lave noget, der er oppe i tiden lige nu.
De øvrige Øresundsfirmaer, der rangeres blandt Europas 100 hotteste er Napatech, Octoshape, Zmags og SMS Passcode i København, Scalado og Reac Fuel i Ideon i Lund, Bambuser i Malmö samt Malmöfirmaet Aspiros datterselskab Rubberduck Media Lab i Oslo.
Af Erik Olausson