Kort sagt: Det interessante ved minibørserne i First North i Danmark og Sverige er ikke så meget, at de er i dyb krise. Det rigtigt interessante er at finde et alternativ for Øresundsregionens kommende, mindre virksomheder. Rapidus foreslår at nedlægge First North og lave en klasse II til den eksisterende børs. Det er tid til at begynde forfra.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
First North blev officielt etableret af OMX Københavns Fondsbørs 12. december 2005. Det er historiens ironi, at netop noteringen af biotekfirmaet Aresa med den berømte minerydningsplante blev anset som et gennembrud kort efter. Rapidus har nævnt netop Aresa et par gange i sidste uge som et af de firmaer på First North, som netop er – historie.
Spørgsmålet er, hvordan man kommer videre? Eller om man skal videre?
Spørgsmålet er måske også om den eksisterende minibørs er den rigtige løsning for veletablerede startups med mod på livet? Ser man på den danske – og siden den svenske First North (som begyndte et år efter den danske udgave), er de i dag begge oversvømmet af røde tal med minus foran. Ikke kønt. Der er ved at være en succes i sig selv, at et dansk firma som Deadline Games, som var første spiller på pladsen, er i live endnu – om end det selskab også er i minus.
First North har den seneste tid været dømt ude, selv om de noterede virksomheder på First North helt naturligt overvejende svarer ”ja” til, at de tør tro på, at minibørsen er i live om et år. At de overhovedet i diverse medier bliver spurgt om sådan noget viser lidt om situationens alvor.
For nylig gennemgik Økonomisk Ugebrev den finansielle sundhedstilstand hos 18 af de 26 selskaber på First North i Danmark. Job-index var eneste virksomhed, der blev betegnet som »meget solid«. De resterende 17 selskaber var i bedste fald »usikre«.
en række selskaber var dertil med til at skabe den uro om børserne, som virker uoprettelig i øjeblikket, hvor finanskrisen kan være med til at skubbe endnu flere firmaer det sidste stykke ud over kanten. Først blev ejendomsselskabet Abaris beskyldt for fup og gik konkurs. Dernæst var det nordsjællandske Nanocover, der fik ridser i lakken fordi selskabet var ledet af en dømt selskabstømmer.
Det mest interessante er faktisk ikke længere de selskaber, der allerede befinder sig midt i krampetrækningerne hos First North efter at have indtaget den giftige cocktail af krisetider og en utilstrækkelig minibørs. Næh, det interessante er nu de selskaber, som under gunstigere tider ville have haft gavn af at komme ind på minibørsen. Det er her man skal finde nøglen til at komme videre, for hvad har de brug for?
Øvelsen går ud på, hvordan man udfylder det vakuum, som utilstrækkelig tillid til First North i Danmark og Sverige udstiller lige nu? En rekonstruktion synes uundgåelig. En sidste, tilbageværende og bevaringsværdig fordel ved minibørserne er, at mange små virksomheder får mere ud af at være et stort selskab på den lille børs end et lille selskab på den store børs. Der findes eksempelvis en hel del små it-selskaber på den store børs, som ingen rigtig kender. Men hver gang nogen skriver om First North, bliver en stribe mindre selskaber nævnt, som blot ville drukne blandt de store på OMX. Kan man forestille sig en ny ordning i en ny børs, som stiller begge hensyn tilfredse? Ja, der er en mulighed i en ny konstruktion under OMX-børsen.
Det er alligevel en almindelig vurdering, at mange på First North kan blive nødt til at dreje nøglen om inden for måneder eller få år. Også selv om folkene bag First North i Danmark langt ind i 2008 pegede på den anden side af Øresund, når der var tvivl om det kan lade sig gøre med en vækstbørs for mindre danske selskaber. Den svenske minibørs har nemlig haft flere noterede selskaber, som tilmed ofte er betydeligt større end de rød-hvide virksomheder på First North i Danmark.
Men to ting har den svenske udgave til fælles med sin danske børsbror, og det er de mange skandaler, der har hobet sig op. Og de nuværende røde tal. To selskaber er allerede afnoteret fra den svenske First North som følge af skandaler, og de samme børnesygdomme som i Danmark har vist sig med selskaber af for ringe kvalitet og for dårlig kontrol med dem. Danskere husker især flyselskabet Fly Me, som blev smidt af First North i Sverige og gik konkurs, hvilket kostede danskere tusindvis af kroner i mistede flybilletter.
Der skal en langt bedre og strammere kontrol med selskaberne til for at genoprette et blakket image, og det kommer til at koste nogle selskaber chancen for at slå igennem på minibørsen. Det må man tage med. Derefter kan man få ideer til indholdet af en nødvendig rekonstruktion ved se på, hvordan et stort selskab på First North reagerede, da det sidste sommer fik nok af skandalerne i Danmark. Da forlod selskabet Notabene med en markedsværdi på 462 mio. kr. First North til fordel for den rigtige OMX-børs. Og det er sagens kerne: First North har i en kombination af krisetider og mangelfuldt grundlag stort set udspillet sin rolle, og den må nu se på, hvordan den kan nedlægges og lade resterne integrere i den rigtige børs.
De færreste selskaber har volumen til den ”rigtige” børs, men den tillid, der trods turbulensen på aktiemarkedet stadig er til selve regelsættet på den større OMX-børs, bør smitte af på de mindre virksomheder som en art klasse II virksomheder. I øjeblikket er det så slemt at være First North selskab, at selv de få vindere må føle sig som cykelryttere i et Tour de France, hvor hele det øvrige felt viser sig at være dopet. Er det så ikke bedre at være vinder i en helt ny klasse II hos OMX, hvor alle fornuftige regler er fulgt? Nedlæg derfor First North og skab en ny klasse II hos OMX med strammede, men tillempede regler til mindre selskaber, som de kan leve med. Det er tid til at begynde forfra.
