Kort sagt: Kære videnskabsminister Helge Sander: Glem alt (næsten) om at få smidt de svenske lægestuderende på porten. Sørg for, at København og Skåne beholder dem i stedet.
Indtil videre er Øresundsuniversitetet tavst. Lægemiddelindustrien i Medicon Valley er også tavs om svenskernes misbrug af studiepladser på læge- og dyrlægestudiet i København. Men det ligger lige for at udnytte det store potentiale, som Øresundssamarbejdet rummer for at komme en løsning nærmere: Nemlig at de svenske læger ikke tager hjem igen fordi danske hospitalsjobs simpelthen bliver for attraktive løn- og karrieremæssigt. Det skal være sådan, at hvis lægerne tager til Sverige igen, så bliver de i Skåne, hvor danske hospitaler stadig kan bruge dem fordi det er så nemt at pendle.
Af Keld Broksø
Københavnsredaktør Rapidus
Det er sommerens hedeste studiedebat i Danmark, og alle – selv svenskerne – kan se det urimelige: 1.140 lægestudiepladser i Danmark – især i København – er for over en fjerdedels vedkommende besat af svenskere. Hele 28 procent af de nye studerende på medicin ved Syddansk, Aarhus og Københavns Universitet har nemlig svensk pas.
Det er en kraftig vækst i forhold til 2005, da 19 procent af de lægestuderende var svenskere. Problemet er altså ikke nyt. Det bare blevet værre. Udviklingen øger manglen på læger i Danmark. Det er til skade for sygehuse, patienter og industriens kliniske forsøg i Medicon Valley.
Op mod 80 % af de svenske lægestuderende ventes nemlig at tage hjem igen efter uddannelsen.
Selvfølgelig er situationen uholdbar i sær for den danske videnskabsminister Helge Sander. Sidste år var den danske politiske løsning, at sagen skulle op i Nordisk Råd. Der skete som forventet ikke en pind. Nu skal sagen op i EU. Og man vil pille ved bonusordninger for karaktergennemsnit – og prøve at tale pænt til uddannelsesminister Leif Pagrotsky i Stockholm.
Rapidus’ bud er, at vi får samme historie næste år igen – bare værre.
Derfor skal løsningsmodellerne vendes på hovedet, når nu både Danmark og Sverige som overordnet politik er tilhænger af det indre og åbne marked – også på uddannelsesområdet. Det er muligt, at der kan reguleres lidt hist og pist, men bottom line er, at svenskerne er kommet på de danske studiepladser på læge- og dyrlægestudiet permanent – og at de tager hjem igen bagefter uddannelsen.
En del af en pakkeløsning er derfor at få svenskerne til at blive ikke mindst i København og Medicon Valley. I årevis har selv danske læger tjent styrtende ved at tage afspadseringsjobs eksempelvis i udkantsområder i Norge. Danmark har altså et lønproblem, der skal løses. I øjeblikket er der den bizarre situation, at Danmark har et universitetssystem, der konkurrerer med de andre nordiske lande, men et arbejdsmarked, der taber konkurrencen.
Det har blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen behændigt undgået at tale om, da han for nylig fastslog, at antallet af svenske lægestuderende i Danmark skal bringes ned. I lørdags på Venstres sommertræf i Ringsted sagde han, at svenskerne bør påtage sig en større del af opgaven med at uddanne læger. Men ikke et ord kom der om, hvordan man kan holde på svenske, færdiguddannede læger.
Selv i Købehavn er der lægemangel blandt specialister på kræftafdelinger, og blandt praktiserende læger, så der er god brug for dem. Og i Lemvig i Nordvestjylland er man nu så desperate, at praktiserende læger loves en årlig bonus på 300.000 danske kroner i tre år, hvis de vil tage job i området. En gulerod i form af lønbonus er altså ved at være et faktum få steder – men ikke hvor det tæller i de befolkningstætte områder.
Men det handler heller ikke bare om penge. Det handler også om at gøre København og resten af Øresundsregionen til en magnet for karrierebevidste læger. Det kræver ud over en løndiskussion, at man også højner niveauet på uddannelserne ved at gøre langt flere specialer til Øresundsuddannelser, og udnytter det samlede potentiale, hvor også fælles vagtordninger og fælles kliniske forsøg kan indgå i højere grad.
Sagen er jo, at der allerede på en lang række lægespecialer er et forbilledligt Øresundssamarbejde, som gavner begge landes lægestudier, industri med mere. Hjertelægerne er et godt eksempel. Et mindre kendt eksempel er en samarbejdsaftale mellem Rigshospitalet og Universitetssygehuset MAS i Malmø, som sikrer højt specialiseret bløderbehandling i regionen. Aftalen indebærer fælles vagtordninger blandt specialisterne på hver side af Øresund, og en fælles 2-årig uddannelse til såkaldt Øresundsekspert indenfor området – samt et øget forskningssamarbejde, som i sidste ende vil gøre det mere attraktivt for færdiguddannede læger at blive i regionen. Now they are talking!
Blødersygdomme er ikke hyppige – til gengæld er de komplicerede og kræver højt specialiseret personale. Med den aftale om blødersygdomme på tværs af Øresund sikrer man sig et center for både uddannelse, behandling og forskning. Er det ikke det, der er prædiket for Øresundsregionen i mindst 10 år? Hvorfor ikke vende et problem til en styrke i langt højere grad, hvor man kan? Det indebærer selvfølgelig også behov for flere uddannelsespladser og praktikpladser på sygehusene i Skåne, men mon ikke det løses, hvis der er en win-win situation?
Med andre ord: Det er et samarbejde, som hvis det udvides til langt flere specialer, kan berige begge parter, og medvirke til at fjerne den dårlige stemning på tværs af sundet.
Man kan ikke tvinge svenske lægestuderende til at blive i Danmark eller Øresundsregionen efter endt uddannelse.
Men man kan gøre det så attraktivt som muligt.
