Kort sagt: Selv om dagens planlagte kapitalmarkedsdag i Ideon i Lund har måttet aflyses, så er det en udtagelse fra det seneste års kraftigt stigende interesse for at investere i småselskaber.
Öresundslistan, Alternativa aktiemarknaden, Mangold og First North er blot nogle eksempler – stadig flere lister og handelspladser for mindre selskaber dukker op.
Det er i grunden positivt, eftersom adgangen til kapital øges. Men samtidig stiger også risikoen for investorerne. Småselskaberne har ikke samme rutine som større børsnoterede selskaber, og desuden mangler der ofte løbende overvågning af medier og analytikere.
Derfor er det ekstra vigtigt, at kontrollen fungerer hos dem, som står bag småselskabslisterne.
Af Thomas Frostberg og Kristian Svensson
Sidste uges nyhed i Rapidus, om at Helsingborgselskabet Covial Device blev handlet på Öresundslistan uden at være registreret som offentligt selskab, var en pinlig historie for den nyetablerede handelsplads, selv om der ikke er begået nogle ulovligheder.
Betydeligt værre var efterårets afsløring af økonomisk fusk og løgne i Malmöselskabet CoolGuard. Efter at selskabets adm. dir. var død, blev bestyrelsen tvunget til at nedjustere omsætningen fra 9,7 til 2,2 millioner og overskuddet på 800.000 svenske kroner blev til et underskud på 4,3 millioner. Det er stadig uklart, hvordan direktøren har kunnet føre hele sin bestyrelse bag lyset. Uanset om bestyrelsen intet vidste eller lukkede øjnene for de signaler, som fandtes, så har man ikke gjort sit arbejde ordentligt. Men det har ikke fået Aktietorget, hvor CoolGuard er noteret, til at reagere med en placering på observationslisten. Fra Aktietorgets side har man hævdet, at alle fakta er på bordet, og at en advarselsmærkat blot ville have skadet aktieejerne yderligere.
Undskyld, men sikke noget sludder! Hvilke garantier havde Aktietorget for, at der ikke ville dukke flere ulovligheder op hos CoolGuard? Den kendsgerning at bestyrelsen havde justeret tallene, er ingen vandtæt garanti. De stod jo også bag de forrige, beviseligt forkerte, økonomiske oplysninger.
Hvordan ved Aktietorget, at ingen i bestyrelsen vidste eller i mindste havde en mistanke om, at der var noget galt? Der foregår en forundersøgelse om forbrydelser, eftersom der har været mistænkelige aktiesalg i forbindelse med direktørens sygdom. Desuden blev der givet forkerte oplysninger i en pressemeddelelse efter hans død.
Samtidig handles skånske selskaber som CellaVision, Anox og ProstaLund på Alternativa aktiemarknaden uden at have bedt om det. Netop disse selskaber har ganske vist et højt informationsniveau, men eftersom der mangler en kontrakt med Alternativa aktiemarknaden, har man ingen sikre garantier for, hvordan disse informationer når markedet.
Nu kaster Mangold fondkommision sig desuden ind i kampen om småselskaberne og indleder handel i CellaVision, hvilket øger forvirringen. Hos Mangold kan man lige nu købe CellaVision til 4,95 svenske kroner per aktie, mens den i den igangværende martshandel hos Alternative udbydes til 6 kroner per aktie. Forvirrende og oplagt at nogen vil føle sig snydt i den ene eller anden ende, samtidig med at CellaVisions ledelse selv sigter på en notering på O-listen eller en anden større liste.
Problemet er ikke, at der handles i de små selskaber, men at der ikke stilles større krav til dem og deres dokumentation. Egentlig burde inspektionen være ekstra hård her, eftersom småselskabernes ledelser normalt mangler den rutine, som findes hos andre noterede virksomheder, samtidig med at de tiltrækker mange småinvestorer. Desuden overvåges de ikke løbende af analytikere og medier.
Mest relevant er det dog at rette kravene til de handelspladser, som påtager sig ansvaret for aktiviteterne og står som garanter over for småinvestorerne for at handlen er fair. Hvordan fejlen med Covials registrering kunne ske, er ubegribeligt. Enkle rutiner burde umuliggøre en så grundlæggende bommert. Men da problemet blev opdaget, reagerede man i det mindste hurtigt.
Værre er det med Aktietorget, som har indtaget en laissez faire-holdning i en af de alvorligste svindelhistorier længe. I længden skader det tilliden til såvel småselskaberne som deres handelspladser. Der er egentlig ingen begrundelser for, at kravene skulle være lavere til småselskaber end andre børsnoterede selskaber; snarere tværtimod, hvis det var muligt.
Rapidus hilser ethvert initiativ velkomment, som giver småinvestorer mulighed for at komme tidligt ind i selskaber, og unge selskaber at få tilført kapital på andre måder end blot via venturekapital. Men den eneste måde at garantere troværdigheden og dermed sikre adgangen til kapital i det lange løb er at stille høje krav til handelspladserne for disse selskaber.
