Kort sagt: I denne uge kom beskeden om, at det Wallenbergkontrollerede ventureselskab EQT sælger den skånske levnedsmiddelgigant Findus til amerikanske CapVest Equity Partners. Salget aktualiserer spørgsmålet om, hvorvidt den tidligere skånske paradedisciplin, levnedsmidler, er blevet økonomisk sorteper. De traditionelt stærke områder landbrug og fødevareindustri forsøger med nye krumspring at redde lønsomheden, men vil fortsat skulle kæmpe for deres eksistens. Og de vil også bliver overhalet af regionens nye high tech disciplin, som bliver levnedsmiddellogistik.
Af Kristian Svensson
Fødevareindustrien i Øresundsregionen omsætter årligt for omkring tredive milliarder euro. Over 200.000 personer arbejder i erhvervet på en eller anden måde. I Skåne har man industrigiganter som Procordia Food og Findus. I Danmark er blandt andre Arla og ingrediensproducenterne Danisco og Chr. Hansen store. Men det er en branche i krise, i hvert fald på den svenske side.
En hvilken som helst landmand på den skånske slette kan fortælle, at indtægterne i de seneste tyve år er faldet i næsten samme takt, som omkostningerne er øget. Det handler om lavere afregningspriser for mælk og kød, men også højt skattetryk og øgede omkostninger til foder og maskiner. Det er en svær ligning at få til at gå op, og omkring hver anden skånske landmand vil ikke anbefale andre at satse på erhvervet.
Også fødevareindustrien ser marginalerne blive mindre. For nylig lukkede Procordia Food i Eslöv, som i 2004 omsatte for godt tre milliarder svenske kroner, sin fabrik for eddikesyltning på Öland og godt tredive personer mistede deres job. Jagten på lavere omkostninger fik selskabet til at koncentrere fremstillingen af syltede agurker og rødbeder til Eslöv.
Findus, med hovedkontor i Malmö, omsatte for godt fire milliarder kroner sidste år, og også her er lønsomheden under hårdt pres. Børsnoterede Sardus halverede deres resultat i 2005 sammenlignet med året før, og selskabets adm. dir. Ragnar Bringer taler nu om at øge madens forædlingsværdi. Det handler ikke længere om volumen, men om at skabe produkter med en merværdi, som forbrugerne er parat til at betale ekstra for.
Her var Skånemejerier tidligt ude med helsedrikken Proviva, som bringer maven i orden. En andet eksempel er function food-firmaet Medipharm i Kågeröd, som sammen med en europæisk müsliproducent diskuterer muligheden for at blande nyttige mælkesyrebakterier i cerealier.
Denne offensiv mod den største trussel for det svenske levnedsmiddelerhverv er nødvendig og kan i det mindste midlertidigt holde lønsomheden oppe. Forbrugerne bliver nemlig stadig mere ligeglade med de traditionelle varemærker og vælger gerne import eller dagligvarehandlens egne produkter, som i mange tilfælde er fremstillet i udlandet til lavest mulige omkostninger.
Gennem denne skærsild kommer logistikerhvervet i princippet uskadt ud. Når de svenske fødevarevirksomheder dropper kvantitetshysteriet og satser på dyre produkter, distribuerer logistikselskaberne lige så gerne syltede agurker fra Tyskland som fra Sverige. Håndtering af importeret kød, udenlandsk konserves og saft fra Polen skæpper lige så godt i kassen, som alle de indenlandske fødevarer det skal være.
Men det handler ikke kun om at lagre og transportere varer; levnedsmiddellogistikken er den mest tekniske type distribution. Der skal blandt andet tages hensyn til holdbarhedsdato, opbevaringstemperatur og produkternes eventuelle følsomhed. I dag håndteres komplicerede forhold ved hjælp af computersystemer, og det er inden for denne sektor vi finder fremtidens levnedsmiddelfirmaer.
Til efteråret åbner ICA sit nye centrallager i Helsingborg. Det fylder mere end 100 fodboldbaner og giver job til 500 mennesker – næsten lige så mange som i dag arbejder hos Procordia Food i Eslöv. Lige nu indrettes lageret med avancerede systemer fra Consafe Logistics i Lund og den japanske logistiksystemgigant Daifuku. Lundselskabet bidrager blandt andet med et stykke software, som skal styre den automatiske plukning på lageret.
Et andet eksempel er Ideonselskabet Bioett, som har udviklet en metode til at kontrollere kølingen under transport af følsomt gods. Virksomheden har udviklet en biosensor i form af en etiket, der registrerer, hvilke temperaturer produkterne har været udsat for under fragten.
For levnedsmiddellogistikken handler det egentlig om at kombinere den traditionelle fødevarebranches to valgmuligheder, høj volumen/lav pris eller merværdi/høj pris. Smart logistik håndterer store kvantiteter, men gør også takket være anvendelse af teknik ekstra gavn sammenlignet med de enkleste former for transport.
For regionen gælder det om at forene den gamle tradition for fødevareindustri med ny high tech kompetence. Hvem kan være bedre egnet til at forestå udviklingen af levnedsmiddellogistik end skånske og danske iværksættere i samarbejde med landmænd og levnedsmiddelvirksomheder fra klassiske fødevarelandskaber? Eftersom vi mennesker vil fortsætte med at spise inden for en overskuelig fremtid, må det stadig være muligt at tjene penge på erhvervet.
