Bo Håkansson, tidligere storejer og bestyrelsesformand i Active Biotech i Lund, går ind som ny delejer i den nystartede kuvøsevirksomhed Virtual Business House i Malmø sammen med yderligere en halv snes personer.
Håkansson, som i dag er formand og hovedejer i udviklingsselskabet Wilh. Sonesson, indskyder en million svenske kroner i en nyemission og ejer nu fem procent af Virtual Business House, som skal hjælpe unge IT-firmaer med forretningsudvikling.
Blandt de øvrige nye delejere i Virtual Business House finder vi Lennart Molvin, tidligere Investor Relations-chef hos Active Biotech, rejsebureauet Tickets bestyrelsesformand Magnus Wahlbäck, Alfred Bergs adm. dir. Harry Klagsbrun, ejendomsselskabet Wihlborgs tidligere adm. dir. Bo Forsén og McDonalds Paul Lederhausen.
De oprindelige ejere er virksomhedens adm. dir. Sebastian Merlöv, som er en af grundlæggerne bag IT-virksomheden Absalon, IT-koncernen Sigmas adm. dir. Dan Olofsson, Balance Corporate Advisors samt Mats BC Ohlsson, statsautoriseret revisor hos KPMG og ejer af ejendommen på Slottsgatan i Malmø, hvor Virtual Business House holder til.