Softwarefirmaet Mindroute i Malmö har fået sin første kunde på det britiske marked – producenten af Martin Miller’s Gin, et eksklusivt ginmærke der skal lanceres på flere nye markeder de nærmeste måneder.
Mindroute sælger det egenudviklede publiceringsværktøj Lemoon til hjemmesider, intranet og ekstranet. Hidtil har selskabet haft nogle få britiske brugere i form af svenske datterselskaber, men Martin Miller’s Gin er den første engelske kunde. Ordren til en værdi af 60.000-70.000 svenske kroner er samtidig startskuddet til en offensiv i Storbritannien.
— Vi har yderligere 5-6 potentielle kunder, som vi håber følger efter Miller’s Gin. Hidtil har England været et ganske umodent marked, men nu begynder de at komme i gang med bredbånd, siger adm. dir. Rickard Hansson.
En britisk afdeling er derfor blevet åbnet i disse dage, i tæt samarbejde med en forhandler, som indledningsvist bemander kontoret, indtil man har tilstrækkeligt mange engelske kunder til at motivere Mindroute til at ansætte deres eget personale.