Det københavnske it-firma 123hjemmeside (.dk) udvider markedet med otte nye lande i sær østpå. Firmaet har skabt en nem, virtuel matrix til opbygning af egne hjemmesider, og firmaet er allerede i dag ude i 14 vesteuropæiske lande.
Udvidelsen til de nye, otte lande sker efter en kapitaltilførsel sidste år på 13 mio. DDK fra it-iværksætteren Kaare Danielsen, som har Danmarks største jobdatabase, Jobindex.dk. Netop nu arbejder 123hjemmeside på at blive færdige til april med at gå i luften i de otte nye lande, som er valgt nu. Det gælder Rusland, Polen, Tjekkiet, Tyrkiet, Indonesien, Grækenland, Portugal og Brasilien.
I Sverige har firmaet siden 204 haft sitet 123minsida.se med support fra den svenske partner Spray, men væksten i de nye lande bliver uden partner, og den styres fra kontoret i København, hvor der er 20 ansatte.
– Fra vi går i luften i de nye lande til der er forretning i det for os, så kan der gå 2-3 år. Det skyldes, at vi har udgifter i opstarten til markedsføring bl.a. via Google add-words, Yahoo med mere. Derfor fik vi brug for kapitaltilførslen. Hertil koster det penge at tilpasse siderne til de enkelte lande og sprog, forklarer Morten Elk, som stiftede firmaet i 2003 med broderen Jacob Elk.
123hjemmeside har også et engelsksproget site, SimpleSite.com, som kan bruges generelt i hele verden, men de er de landetilpassede sider, som firmaet ser fremtiden i.
Staben ventes også udvidet en smule i år. Blandt andet bruger firmaet studerende til support. Franske studenter i Danmark bruges til support af den franske side, 123siteweb.fr, osv. Sidste år voksede firmaet godt 20 % og fik en omsætning omkring 30 mio. DKK. Resultatet i 2011 var positivet på 3,2 mio. DKK, men det ventes at være negativt for 2012 og 2013 netop på grund af investeringerne.
– Men herefter forventer vi positivt resultat i gen, siger Morten Elk.
Af Keld Broksø