Kort sagt: Når Rapidus i aften fejrer 13 års fødselsdag skal årets Rapidus-virksomhed kåres. Skribenten her er uden for den fortrolige kreds, som fælder dommen. Alligevel er forudsigelsen, at æren ikke tilfalder en dansk virksomhed. Og der er nok en sammenhæng med en stadig mere tragikomisk dansk erhvervspolitik, som Rapidus´ læsere her får en indføring i.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Dansk erhvervspolitik har det seneste halvandet år været en tragikomisk sæbeopera værdig. Der er tre afsnit, og her kommer afsnit nummer ét:
Det begyndte overraskende godt trods alle odds: Den tidligere formand for Danmarks sovjettro kommunistparti, Ole Sohn, blev erhvervs- og vækstminister — nu for Socialistisk Folkeparti (SF). I ét år fra oktober 2011 til 2012 nåede han at være minister, så han lige præcis fik ministerpensionen med. Da han gik af på grund af SFs vælgerkrise og formandsvalg, var det midt i en mediestorm om sorte Moskva-penge til netop til kommunistpartiet, men hov, hov:
Erhvervslivet roste faktisk Ole Sohn for, at han lyttede og kunne stå for driften af politikken. Samtidig med, at de bekymrede sig om de høje skatter og afgifter, som sætter dansk erhvervsliv i anden række i forhold til Sveriges vækst. Lige her fik han ikke tid at lytte nok. Han gik af — lige inden statsministeren og SFs nye formand blev tvunget til at sætte ham af.
2. afsnit
Statsminister Helle Thorning-Schmidt har netop bidraget til et højdepunkt i sæbeoperaen, da hun pludselig i sidste uge lovede ændrede dagpengeregler, afgiftslettelser og flere job.
Men uden at sige præcist hvornår og hvordan. Det lignede et déjà vu — noget der er set før.
For eksempel optakten til det ynkelige tilbagetog fra statsministerens valgløfte om en københavnsk bilbetalingsring. Borgmestre, partifæller og modstandere fik betalingsringen skudt ned for ét år siden. På et pinagtigt pressemøde gentog hun, at der kommer en god løsning — i morgen. Alt ville blive godt. I morgen, altså.
Nu gælder det så danske jobs. Og igen: Statsministeren har en god løsning. Den kommer bare først til marts. Således lød beskeden sidste uge på et pressemøde om en jobskabelsesplan med afgiftslettelser for erhvervslivet. Men hvilke elementer planen konkret indeholder ved ingen. Først om nogle måneder vil dét stå klart. Der skal nemlig — meddelte statsministeren — først hentes forslag fra ministerierne.
Tænk at Thorning har tid til studiekredse. Hvorfor bad hun ikke for halvandet år siden eller i det mindste før jul sine ministre om forslag til afgiftslempelser, så hun kunne præsentere et forslag nu – og ikke skulle vente til marts? Den dårlige jobudvikling har længe været tydelig — ikke mindst i forhold til fremstormende Sverige, som har taget præcis den varslede, danske medicin. Det er ikke nok, at statsministeren lover en god løsning. Om lidt. Statsministeren er for langsom. Og erhvervslivet undrer sig dybt og skælder ud.
3. afsnit
SF’s nye formand og ny vækst- og erhvervsminister, Annette Vilhelmsen, skabte ny usikkerhed om erhvervspolitikken midt i statsministerens udskældte langsommelighed. I et lille lokalblad, Kerteminde Avis, beskyldte hun borgerlige politikere og erhvervslivet for bevidst at modarbejde den røde erhvervspolitik. Hun anklagede virksomhederne for ikke at tage hensyn ved at sende arbejdspladser ud af landet. De borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering, mente hun. Ups!
Et forarget løvebrøl kom fra erhvervslivet og de borgerlige. Og fra erhvervsministerens egne partirækker. Hun blev banket på plads, og måtte ganske utroværdigt (for hun havde siden gentaget anklagerne) sige, at hun havde formuleret sig upræcist. Og at samarbejdet med erhvervslivet var glimrende. Men skaden var sket. Troværdigheden var væk.
Mens Danmark prøver at genfinde en troværdig erhvervspolitik kan vi danskere så skæve misundeligt til Sverige. Væksten er foran Danmarks. Afgifts- og skattetrykket er mindre. Og modsat i Danmark betvivler de færreste, at den svenske regering har et oprigtigt ønske om samarbejde med erhvervslivet.
Når prisen for årets Rapidus-virksomhed uddeles i aften til vor 13 års fødselsdagsfest vil det derfor være en kæmpe overraskelse, hvis prisen går til en dansk virksomhed. Hvordan skulle innovation og virkelyst trives under en kuldsejlet, utroværdig, dansk erhvervspolitik? Men denne skribent kender ikke vinderen. Det ved kun juryen. God fest!
