Efter seks års udvikling og investeringer på over 300 millioner DKK er cleantech-selskabet Amminex A/S fra Søborg ved København endelig klar til at levere første produkt fra oktober i år. Firmaet skal desuden inden nytår udvide fra 64 til 100 medarbejdere.Succesen skyldes ny teknologi, som begrænser udledning af kvælstofoxider (NOx) i dieselbiler. NOx bidrager til smog, skader på ozonlaget og syreregn. Strammere regler tvinger bilproducenter til nye teknologier, som bl.a. Amminex kan levere.









