Det nystartede IT-firma Doubleway etablerer sig inden længe i Malmø. Doubleway søger 5-8 personer til omgående ansættelse på kontoret, som i starten vil være beliggende i hovedejeren Starthouses lokaler i Kattsundsgatan. Kontoret i Malmø får ansvaret for Doubleways projekter i hele Øresundsregionen. Adm. dir. Jonas Nilsson regner med, at virksomheden vil være vokset til 30-40 personer i Malmø et stykke ind i år 2001. Doubleway udvikler serviceydelser til automatisk kommunikation med maskiner.









