Kort sagt: Endnu en gang har Øresundsregionen demonstreret sin manglende evne til fælles PR-virksomhed på verdens største IT-messe Cebit.
Det var tredje gang siden broindvielsen, og et alvorligt spørgsmål begynder at trænge sig på: Er det viden eller vilje der mangler?
Af Thomas Frostberg
Undskyld, men er Rapidus begyndt at gentage sig selv? Det kunne se sådan ud, for emnet er ikke nyt. Det er lige før man kunne sammensætte ugens lynanalyse ved hjælp af udvalgte dele fra de seneste års analyser om Øresundsregionens manglende tilstedeværelse på forskellige messer. For problemet er det samme når vi opsummerer den igangværende IT-messe Cebit i Hannover:
Øresund eksisterer ikke.
Desværre lader løsningen til at være lige så svær at gennemføre som den er let at udtænke. Rapidus holder dog fast ved konklusionen i en analyse fra januar sidste år:
Et enkelt forslag er at IT Øresund leder arbejdet med en fællesstand på kommende messer hvor virksomheder som Mærsk Data og Sigma-kredsen, Anoto og Vigilante blandes med en gruppe udvalgte, højinteressante start-ups.
Budskabet er lige så sandt i dag, bortset fra at Vigilante er gået konkurs og at IT Øresund har byttet rundt på navnet, er blevet til Øresund IT Academy og er begyndt at samarbejde med marketingselskaberne Copenhagen Capacity og Position Skåne.
Alligevel sker der ingenting. De organisationer som har påtaget sig opgaven med at sælge Øresund, lader til at famle i blinde. Ganske vist gøres der meget andet, men resultaterne i form af synlighed på high tech-messer er ikke påfaldende.
En fællesstand for Øresund betyder naturligvis ikke alt, men det er en lige så naturlig som nødvendig fysisk markering hvis man ønsker at vise sig frem for omverdenen. Det ville desuden være et vigtigt signal til regionens virksomheder og ville umiddelbart bidrage til øget kontakt mellem de IT-selskaber der deltager på standen.
Anders Fogh Rasmussen og Göran Persson skal selvfølgelig tage deres erhvervsministre med sig og aflægge et fælles besøg for at give standen en flyvende start.
Her er noget at tage fat på for Peter Höjerbacks Øresund IT Academy, O. Rolf Larssens Copenhagen Capacity, Cecilia Gyllenkroks Øresund Network, Michael Fabris Position Skåne og mange flere. Det er på tide at komme ud af starthullerne.
Enten kan man, men vil ikke. Tanken om en fællesstand affærdiges ofte som uladsiggørlig, eftersom selskaberne vil markedsføre sig i tilknytning til deres branchekolleger og konkurrenter i de forskellige temahaller.
Imod taler den kendsgerning at både Sverige og Danmark allerede i dag har fællesstande på Cebit, så hvorfor ikke en fælles Øresundsstand? Bliver det svært at forene to nationale organisationer omkring et regionalt projekt, så er det det første år tilstrækkeligt at samle de respektive landes stande på hver sin side af en korridor.
I dag ligger Sveriges og Danmarks stande i stedet i hver sin ende af messeområdet, så det kommer let til tovtrækkeri om placeringen. Men bare det at påbegynde sådanne forhandlinger ville være et fremskridt.
Den alternative tolkning er at man godt vil, men ikke kan gennemføre en samlet indsats. Markedsføringsansvaret er blevet spredt ud på alt for mange hænder til at kunne fungere effektivt. Det tapper kraft fra hovedopgaven når disse organisationers viden og budgetter skal koordineres.
Desuden kræves der penge for at opbygge en fælles Øresundsflade. Det går ikke at kræve total finansiering af kommuner, regioner og eksportråd – erhvervslivet må selv være parat til at satse, eventuelt efter de respektive virksomheders evne.
Regionens større IT-selskaber har selv været små engang og er desuden mange gange afhængige af den underskov af iværksættervirksomheder der vokser i omgivelserne. Et utraditionelt, men logisk skridt ville være at større virksomheder adopterede og sponsorerede hver sit lille high tech-selskab som så fik lov at udstille på den fælles stand. Fadderselskaberne skulle også være til stede dér i en eller anden form for at demonstrere regionens bredde, men i øvrigt kunne henvise til deres ordinære udstillingssteder på messen.
Den sidste kritiske indvending er at en sådan Øresundsstand alligevel ville drukne i mængden på den gigantiske messe Cebit. Det kan godt være; men meningen er ikke at konkurrere med Nokia og Siemens, men at markedsføre Øresundsregionen gennem en samlet præsentation af regionens idékraft. Med den nuværende udgangsposition kan det i hvert fald ikke blive værre.
I dag er Øresund totalt usynligt på Cebit.
