Ventetiden bliver adskilligt længere, end det var planen fra starten, for de virksomheder, som vil etablere sig i Malmøs nye teknikpark, Andra Varvet, på det gamle værftsområde i Malmøs Vesthavn.
Først næste sommer – år 2001 – kan Andra Varvet tilbyde indflytningsklare lokaler i den såkaldte ubådshal. Det eneste alternativ som kan komme på tale, efter at det nu står klart, at konsulentfirmaet Sigma lægger beslag på hele det hus, som hovedsageligt er planlagt til dem.
Det hus står færdigt i starten af efteråret, i rette tid til hovedejeren Dan Olofssons 50-års fødselsdag den 24. september.
Andra Varvets adm. dir. Peter Wulff, som nu arbejder for fuldt tryk forud for parkens kommende udadvendte lancering, er altså havnet i noget af en Catch 22-situation.
— Det såkaldte Sigmahus kan ikke rumme andre lejere, bortset fra mig og Andra Varvets minimale administration, siger Peter Wulff til Rapidus. Det er problematisk, at vi ikke kan tilbyde mere, eftersom virksomheder i IT-branchen – som vi jo primært sigter på – næppe planlægger flere år frem.