Af Jan Wifstrand
Strålende udsigter, store forventninger, prognoser om adskillige procents økonomisk vækst og en buket af ja-svar om viljen til at integrere – det har været de dominerende indslag i Øresundsdækningen og politikernes erklæringer i den seneste tids nedtælling til broåbningen. Nu hvor der kun er nogle få måneder tilbage, er det på tide at komme med den nødvendige advarsel.
Hav ikke for høje forventninger.
De prognoser, som udarbejdes, er baseret på rationelle, køligt beregnede ræsonnementer. Og de politiske udtalelser kommer fra personer, som aldrig rigtig vil blive stillet til ansvar.
Det virkelige udfald bliver derimod afgjort af brotaksterne, eurospørgsmålet og sidst, men ikke mindst: Menneskenes holdninger.
At alting taler for en stærk udvikling i Øresundsregionen på langt sigt er sandt. Men der hersker også en lidt naiv tro på, at store prisforskelle på dagligvarer eller boliger hurtigt vil fremkalde en rationel adfærd og et samlet set effektivt marked.
Det er for optimistisk. At direktører eller folk i al almindelighed siger, at de har tænkt sig at opføre sig på en bestemt måde, betyder ikke at de gør det. Tværtimod er der kraftige tegn på, at virksomhedernes indtog på hinandens markeder omkring Øresund går meget trægt.
Årsagen er holdningsforskelle og uvidenhed.
Ganske vist har vi set Framfab, Connecta og andre svenske IT-konsulenter, der ligger langt foran deres danske kolleger, rykke ind med god appetit for at opsluge danske, relativt lavt vurderede IT-firmaer. Men gevinsterne er ikke kommet i hus.
Inden for mange andre brancher skaber hvert eneste virksomhedsopkøb fra den anden side – både i Danmark og i Skåne – overskrifter. Men det betyder ikke, at der opbygges et egentligt regionalt marked.
Det er en kendsgerning, at hovedparten af skåningerne og danskerne ikke ved noget videre om den anden side, mangler personlige kontakter og sjældent har bevæget sig længere end til Rådhuspladsen eller Aq-Va-Kul.
Vinder af første runde er derfor lette at udpege. Det er PR- og kommunikationsvirksomhederne, især dem som har tænkt på, at de skal kunne agere både i Danmark og Sverige.
Derfor er det let at hedde Carta, GCI Mannov eller noget lignende netop nu. De hurtigste integrationsfakturaer udskrives af dem, som spreder elementær viden og skaber nye kontakter.
De formulerer erhvervslivets kontaktannoncer, og de vil tjene godt på det. De øvrige gevinster tager det længere tid at hente hjem.
I ØVRIGT MENER…
…Rapidus ikke, at konkurrencer hører hjemme i medier som dette. Men vi kan ikke lade være med at give vore læsere chancen for en engangsvariant af Find fem fejl.
Nedenstående nyhedstelegram har Copenhagen Capacity brygget sammen i et forsøg på at lokke erhvervslivets internationale kanoner til Øresundsregionen.
På engelsk.
Sådan her står der ordret og bogstaveligt på http://www.copcap.dk under news:
Danes on top in using IT
Danes are heavy user of the Internet and access to the Internet from private homes are rasing with rocket speed. Today, 45% of Danish families has a home-based access to the Internet – up from 8% three years ago.
Vi imødeser jeres mails med de fem fejl.
Mens vi rødmer skamfuldt på Copcaps vegne og venter på reaktionerne, foreslår vi en navneændring – til Copenhagen Incapacity?
