netMage i Lund søger en partner til en strukturel aftale omkring selskabets portalløsninger for virksomheder intra- og extranet.
Selskabet er i dag for lille til på egen hånd at sælge sin løsning og håber på et samarbejde hvor kernen i systemet kan kombineres med forskellige programmer. netMage har fokuseret på at gøre eksempelvis intranet tilgængelige via en almindelig web-browser så brugeren kan logge ind fra en hvilken som helst computer uden at behøve installere noget software.
Ifølge adm. dir. Georg Lysén er man kommet ganske langt i forhandlingerne, og en løsning kan være på plads i løbet af nogle måneder.