Kort sagt: Sveriges nye Øresundsminister Berit Andnor har nogle travle dage med at læse op på Nordenspørgsmålene. På onsdag præsenterer Sverige sit program for formandskabet i Nordisk Ministerråd 2003. Begrebet integration vil være centralt placeret, og Rapidus opstiller en række dagligdags Øresundsproblemer som politikerne kan gå i gang med omgående.
Af Thomas Frostberg
Skatteproblemerne for Øresundspendlere og de høje brotakster er de to barrierer som har været diskuteret flittigst siden broindvielsen. Glem dem i resten af denne analyse – skattespørgsmålene undersøges allerede af de relevante ministerier, og brokonsortiet har ikke tænkt sig at sænke nogle priser lige nu.
Desuden er Øresundsskatterne indtil videre kun et problem for nogle få personer der arbejder på den anden side af Sundet.
Derimod findes der en lang række problemer som rammer betydeligt flere i deres kontakter over Sundet, problemer som burde være meget lettere at løse mens vi venter på det store gennembrud i skatteforhandlingerne.
Rapidus giver her ti forslag til hvor der kan gøres en hurtig indsats, hvis ellers de ansvarlige ministre vil.
* Vikarbureauer skal kunne udlåne personale midlertidigt på tværs af Sundet uden at personerne omgående havner i det andet lands skattesystem. Systemerne skal på alle måder gøre det lettere for dem der vil prøve at arbejde på den anden side. Her kan vikarbureauerne blive en drivkraft i integrationen, men i dag har de gennem undtagelser i reglerne skrappere krav end andre virksomheder.
* Inden for studier og forskning er der meget at forenkle omkring informationsspredning, optagelsessystemer, meritvurdering og akkreditering af kurser. Reglerne skal udformes nationalt for at være både overskuelige og retssikre. Det lader til at fungere nogenlunde hvis man tager en komplet uddannelse, men den der vil prøve et semester eller to må regne med problemer.
* Idrætten kan bidrage til integrationen, men en dansk fodboldtræner som tager et ekstrajob i Sverige risikerer at arbejdsgiveren i Danmark rammes af store udgifter til sociale afgifter i Sverige oven i den ordinære løn. Samme problem ramte tidligere danske arbejdsgivere med svensk personale der arbejdede hjemme. Det blev hurtigt lavet om da IBM i Danmark truede med ikke længere at ansætte svenskere, men for den der har flere arbejdsgivere på hver sin side af Sundet findes problemet stadig.
* Momsrefusion over grænsen indebærer ekstra papirarbejde og bøvl. Det fungerer måske for store virksomheder der har råd til at hyre ekspertise, men også små virksomheder skal kunne få momsen refunderet på enkelte indkøb. I dag er der mange som ikke engang gider prøve.
* Sænk billetpriserne for studerende i Øresundstogene. Øget udveksling af studerende danner grundlag for kommende integration. Det er ikke rimeligt at et månedskort mellem Malmö og København skal være dobbelt så dyrt som mellem Malmö og Lund.
* Kreditkortbetalinger er den rene elendighed. Som svensker får man konstant svaret kun Dankort i København, selv om for eksempel VISA er et internationalt betalingsmiddel.
Sverige er ikke altid bedre. SJ giver også danske studerende rabat, men gør det umuligt at udnytte rabatten hvis de ikke tager Øresundstoget til Malmö, får udstedt billetten der og derefter hopper om bord på X2000. Danske VISA-kort accepteres nemlig ikke ved internetreservation, og hos DSB på Hovedbanegården gælder rabatprisen ikke.
* Banker, teleoperatører og postvæsnet tager betydeligt højere priser for kontakter på tværs af Øresund end i de respektive lande. Nogen konkurrence er der egentlig ikke, og forbrugermyndighederne burde undersøge hvorfor. Fra politisk side er der mulighed for kontrol gennem lovgivning og via ejerskab i de store aktører.
* Informationsbarrieren er højere end mange af de andre forhindringer. I dag læser kun ganske få personer aviser fra den anden side af Øresund. Derfor har vi to helt forskellige virkelighedsopfattelser med tydelige nationale fortegn, noget som har været åbenlyst i spørgsmål som dansk indvandringspolitik og svensk afvikling af atomkraft. Så længe indbyggerne lever i to forskellige verdner, vil det aldrig blive én region.
Rapidus efterlyser ikke pressestøtte for Øresund, blot at spørgsmålet diskuteres mere end tilfældet er i dag.
* Fælles Øresundsstatistik er noget der koster. To nationale statistikdatabaser skal integreres, men i Sverige er det blevet klassificeret som en regional opgave der må bekostes af Skåne. Perspektivet må udvides.
* Det sidste punkt er et ønske til Sveriges statsminister. Göran Persson fortæller ofte og gerne at han bor i Malmö, men hvornår har han sidst gjort noget konkret for byen? Hvor meget ved han overhovedet om hvad der sker i Øresundsregionens innovative erhvervsliv? Sverige er et centralstyret land, og hvis Göran Persson nu og da ville påminde omverdnen i Stockholm om hvad der sker i Sydsverige, så ville det betyde at ovenstående ni punkter – og en række andre problemer – fik højere prioritet og kunne løses hurtigere.
