Tomas Hammargren, adm. dir. for det børsnoterede dentalselskab Biora i Malmö 1994-2000, starter sit eget konsulentfirma inden for branchen life science. Under navnet Dotmed AB samler han sine engagementer, som i øjeblikket omfatter tre forskellige selskaber.
Der er drøftelser i gang om yderligere nogle opgaver, men indtil videre er kalenderen ikke fuldt besat. Det skal dreje sig om langsigtede engagementer for at Tomas Hammargren skal være interesseret.
Ud over erfaringen fra Biora, hvor selskabet voksede fra en håndfuld personer til at være børsnoteret både i Stockholm og på Nasdaq, har han en baggrund fra Japan hos både Pharmacia og det svenske erhvervsministerium.