lördag 4 maj 2024

inloggad som

Succesrige danske Artland på vej ind i Sverige med kunst-APP

På Forbes’ prestigefyldte liste i 2018 over succesfulde personligheder under 30 år står CEO Mattis Curth, som på blot et par år via kunst-APP´en ”Artland” nu har 16 ansatte i København. Og Artland vil her i år også erobre en del af kunstmarkedet i Sverige.

Artland behandler kunst som stifterens online-generation booker hoteller på Airbnb og køber ting på Amazon. Altså kunstverdenens svar på LinkedIn eller Instagram: Gallerier og private som professionelle kunsthandlere skal kunne se kunstværker og handle kunst online. Publikummet skal med tiden være globalt. Startkapitalen er foreløbig fra private investorer.

– Vi har brug for mere kapital for at fortsætte vores kraftige vækst og for at sikre, at vi kan rykke hurtigt på et uopdyrket marked, forklarer Mattis Curth til Rapidus, men markedet over Øresund ligger nu lige for i år.

– Vi har gode erfaringer med vækststrategier fra Oslo, København og Amsterdam, hvor vi har bygget et marked via stærke gallerisamarbejder. Det vil vi også i Sverige i 2018. Vi starter med frugtbare samarbejder i Stockholm og udvider derfra. Forberedelserne begynder næste måned, beretter Mattis Curth.

Målet i 2018 er desuden 100.000 brugere og 300 gallerier på APP´en. Her i februar 2018 er der foreløbig 13.000 brugere og 75 gallerier tilknyttet. Pengene kommer ved, at gallerierne betaler et abonnement for at blive en del af platformen.

– Men vi tester flere forretningsmodeller i 2018. Nu er eksempelvis forsikringsselskaber interesserede i at tilbyde forsikringer til samleres enkeltværker og porteføljer, beretter Mattis Curth, som stiftede Artland med sin bror, Jeppe Curth. De startede APP´en i forbindelse med et studiespeciale i forretningsinnovation. Via brødrenes APP kan kunstsamlere og gallerier uploade kunstværker for potentielle købere og værkerne kan sorteres efter bl.a. pris.

Af Keld Broksø

På Forbes’ prestigefyldte liste i 2018 over succesfulde personligheder under 30 år står CEO Mattis Curth, som på blot et […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Finns det ekonomi i delningsekonomi?

    I dagens avsnitt av Lejonkulan sätter riskkapitalisten och affärsängeln Janne Dahlqvist tänderna i delningsekonomin. Kulan gästas av Emelie Nilsson Sträng som grundat företaget Della8.