fredag 22 november 2024

inloggad som

Danske Clever sætter ladestationer til elbiler op i Sydsverige fra i år

Ligesom en benzintank kan tilbyde en kop kaffe og andre ting vil det danske elbilskab, Clever, her i 2018 også tilbyde svenske elbil-chauffører mulighed for bedre pauser med digitale tilbud – og kaffe – mens de lader bilen op i typisk 20 minutter på en helt nydesignet ladestation, der er ekstra hurtig til genopladning. I 2018 skal de første nydesignede ladestationer åbnes i Sydsverige. Siden skal der i alt være 20 ladestationer i Sverige – og otte i Danmark.

– Det giver mening for os at begynde i Sydsverige. Sverige har også flere elbilkunder end Danmark, og politisk gør man mere for at fremme elbiler i Sverige. Foruden det svenske marked er større. Vi ser også elbiler rykker hurtigere frem i Sverige bl.a. på grund af mange firmaaftaler, siger Clevers direktør for kundeoplevelser, Marie Kristine Schmidt, til Rapidus.

Clever har lige givet startskuddet til at få bygget den første nye såkaldte ”ultra-fast charging station” i Fredericia i Danmark. Ladestationerne bliver på over 600 m2 – og er altså langt mere end blot et enkelt elstik til biler.

Clever og den tyske energikoncern E.ON annoncerede i november 2017, at EU-Kommissionen har udpeget de nye ladestationer til et ”flagskib-projekt,” der med tiden skal skabe et europæisk netværk på ca. 180 store ladestationer, der kan forbinde Norge med Rom.

De nye, store ladestationer vil integrere avancerede teknologier i samarbejde med de danske prisvindende arkitekter, Cobe. De laver taget på de kommende ladestationer som ”betontræer” der giver plads til eksempelvis solpaneler. Senere får Norge også 20 ladestationer.

Clever og E.on har fra EU’s CEF program fået 10 millioner euro fra 2017-2020 til projektet. Også i Tyskland i Geiselwind forventes den første station at åbne her i begyndelsen af 2018. Stationerne vil oplade et batteri til en rækkevidde på 400 km.

Af Keld Broksø

Ligesom en benzintank kan tilbyde en kop kaffe og andre ting vil det danske elbilskab, Clever, her i 2018 også […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad