måndag 25 november 2024

inloggad som

Sekretariater ind i kampen om Greater Copenhagen

Interreg-sekretariatet og ÖresundDirekt København kan leve videre i Greater Copenhagen, og er ifølge Rapidus kilder i spil i den politiske magtkamp om efterfølgeren til Öresundskomiteen, som i øjeblikket ligner ”dead man walking”.

Öresundskomiteen leder i dag ÖresundDirekt København, og er værtsorganisation for Interreg-sekretariatet, der administrerer EU-støtte til projekter. Men hvad der skal ske med de to sekretariater, hvis man som forventet nedlægger Öresundskomiteen, er endnu ikke afklaret.

– Rapidus kilder peger på, at de to sekretariater er et par af de forhandlingsobjekter, som danskerne peger på som en del af en samlet pakke for Greater Copenhagen i forsøget på at få skåningene til at gå med i Greater Copenhagen. Danskerne og skåningene har et firemandsudvalg til forhandlingerne bestående af Sophie Hæstorp-Andersen, Region Hovedstaden, Henrik Fritzon, Region Skåne, Steen Christiansen, KKR Hovedstaden samt Katrin Stjernfeldt-Jammeh, Malmø.

– De fire mødes efter Rapidus´ oplysninger denne uge, men forløbet er mørkelagt.

Ingen af organisationerne har eksempelvis sendt pressemeddelelser ud siden et resultatløst møde 23. September i Malmø. En ny deadline hedder 5. Oktober til en varsling, hvor en endelig beslutning om Öresundskomiteens død i givet fald skal tages 19. oktober. Men varslingen kan ifølge Rapidus´ oplysninger komme før 5. Oktober – og når som helst.

Få vil udtale sig i forløbet, men Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland og medlem af bestyrelsen for Öresundskomiteen, nævner selv sekretariaterne som værende politisk i spil.

– Interreg-sekretariatet og ÖresundDirekt København kan på linje med andre sekretariater fint leve videre i andre regi end Öresundskomiteen. Eksempelvis i Greater Copenhagen. Vi har også et selvstændigt sekretariat for Interreg med Baltikum og et for Femern-forbindelsen, nævner Jens Stenbæk over for Rapidus.

Jens Stenbæk understreger, at man ikke skal regne med Region Sjælland fortsat i Öresundskomiteen, hvor andre på den danske side har været knapt så kategoriske.

– Vi har allerede vedtaget et budget, hvor der ikke er plads til tilskud til Öresundskomiteen. På linje med de andre regioner og kommuner på den danske side satser vi fremover på Greater Copenhagen, siger Jens Stenbæk, som ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Keld Broksø

Interreg-sekretariatet og ÖresundDirekt København kan leve videre i Greater Copenhagen, og er ifølge Rapidus kilder i spil i den politiske […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad