Kort sagt: Da Helle Thorning-Schmidt udskrev dansk valg til torsdag den 18. juni står hun til at tabe, men alt kan ske. I forholdet til skånsk erhvervsliv er flere ting på spil: Kampen om en mindre eller større offentlig, dansk sektor vil betyde bedre eller ringere forhold for dansk erhvervsliv og dets muligheder på det skånske nærmarked.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus.
Reelt har Danmarks valgkamp været i gang siden den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Da valget blev udskrevet onsdag var det en lettelse, for nu er fronterne knivskarpe: Man kan se, hvor det danske og dermed det skånske erhvervsliv vil mærke ændringer: Kampen om en mindre eller større offentlig, dansk sektor vil uanset holdning til det betyde bedre eller ringere forhold for dansk erhvervsliv. Får dansk erhvervsliv ressourcerne til også at markere sig mere i Skåne med eksport, import, investeringer og rekrutteringer, så er skånsk erhvervslivs interessere i det danske valg oplagt.
For hvad står på spil?
Tirsdag præsenterede statsministeren en plan for, at der på fem år skal bruges 39 milliarder DKK til sundhedssektoren, ældre, børn og miljø. Valgoplægget (viste det sig at være), betyder en årlig stigning i det offentlige forbrug på 0,6 pct. Men da oppositionen ønsker en nulvækst, dog med overflytning af betydelige beløb til sundhed, er der en klar skillelinje. Hertil er det for danske virksomheder afgørende med tillid til, at de ikke får nye byrder, når de planlægger ekspansion blandt andet til Skåne. Det ved oppositionens leder og tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen. I marts sagde han derfor til Dansk Industris magasin, DI Business, at ”Jeg ønsker et fuldstændigt skatte- og byrdestop, så der ikke er usikkerhed om, hvad virksomhederne kan regne med”.
I samme magasin var Helle Thorning-Schmidt tilbudt interview om vækst og erhverv, men sagde nej tak. Det nævnes fordi en socialdemokratisk kampagne flere uger før valget med kæmpe plakater og store annoncer handler om alt andet end erhvervslivet. Det er ikke med i det socialdemokratiske valg-DNA, at kun erhvervslivet kan betale den lovede velfærd.
Det vil være forkert at kalde socialdemokraterne erhvervsfjendske. En skolereform og sats på universitetsforskning viser, at videnssamfundet tages alvorligt. Det danske valg er altså ude i en gradbøjning af nuancer. Men den afgørende forskel er, at erhvervslivets arbejdspladser og udlicitering af offentlige opgaver har topprioritet hos den borgerlige blok, mens socialdemokraterne er mest optaget af velfærdsydelser.
Set med Lars Løkke Rasmussens øjne er det største problem de godt 800.000 danskere, som er på en offentlig overførselsindkomst, og at netop erhvervslivet skal betale for dem. Den skarpe fokus har foreløbig givet pote. Den borgerlige blok har ført de seneste meningsmålinger stort, men alt kan ske. Ikke mindst fordi Helle Thorning-Schmidt fører på troværdighed som person og leder, viser flere målinger.
Set fra skånsk side er det bedste erhvervsklima i Danmark at foretrække. Kynisk set behøver skåninge ikke bekymre sig om dansk ældrepleje. Men de har grund til at bekymre sig om, hvorvidt danske virksomheder har tryghed og ressourcer nok til at inddrage Skåne i forretningsstrategierne, så de kan tiltrække og fastholde virksomheder i regionen. Danmark har opfyldt EU’s mål om at investere 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. Men danske investeringer i forskning har været låst fast på samme niveau i fire år, mens Beijing nu har forskningsinvesteringer på 5,5 pct. af regionens BNP. Der er begrundet håb om, at en borgerlig valgsejr gør forskning og udvikling til et større fokus. Det er også påkrævet for at få det optimale ud af ESS i Lund. Udsigterne for dansk økonomi til at gøre det er gode. Det Økonomiske Råds nye konjunkturanalyse forventer 200.000 flere i job frem mod 2020. Det afgørende for Skåne er, hvordan midlerne fra et dansk opsving prioriteres.
En borgerlig blok ser lige nu ud til at være den største fordel for Skåne.
Men, men: En valgsejr for den borgerlige kan blive grumset og svær at arbejde med. Dansk Folkeparti og det ret nye parti, Liberal Alliance, vokser. De er rygende uenige om velfærdsydelser. Og Venstres makker, de konservative, står til katastrofevalg. Meget vil være nyt i Danmark også med et mere erhvervsrettet magtskifte.
