fredag 22 november 2024

inloggad som

Dansk it-firma vil indtage en tredjedel af Sveriges kommuner på to år

Det danske it-firma med navn efter en stor hornugle, Bubobubo, vil efter en stormende dansk succes tre år efter firmaets start nu gentage succesen i Sverige: Et svensk AB er netop stiftet som pendant til Bubobubo A/S, og ambitionen er tårnhøj i Sverige.

– Vi vil være leverandør til en tredjedel af de svenske kommuner indenfor to år. Det er, hvad vi netop har præsteret hos Danmarks kommuner, fortæller Morten Vitus Gregersen, partner i Bubobubo A/S.

Firmaet har netop deltaget i en konference i Aarhus for danske, offentlige indkøbere i foreningen IKA. Leverancerne er it-systemer, som skaber overblik for indkøbschefer og politikere over leverancer, priser, erfaringer og dialog med leverandører til offentlige indkøb. Firmaets systemer håndterer nu 250 milliarder danske indkøbskroner. For Rapidus kunne firmaet præsentere 27 danske kommuner som kunder – foruden tre boligselskaber, Kriminalforsorgen, Grønlands regering og Ystad Kommune som den første svenske kommune.

– Ystad ringede og tjekkede os hos samtlige 27 danske kommuner inden vi vandt ordren. Men det har nu ført til en klage fra en konkurrent, som tabte. Sagen er ikke afgjort, men jeg forventer vi vinder den, og det vil blot være reklame for os, når vi skal nu går videre i Sverige, mener Morten Vitus Gregersen.

Bubobubo har 28.-29. januar også været med på Upphandlingsdagarna 2015 i Stockholm som led i det nye felttoget på det svenske marked. Der er foreløbig to svenske ansatte i firmaet ud af 11 ansatte. De fungerer som en slags hotline for kommunerne, som skal bruge firmaets it-systemer, der er en slags avancerede excel-ark, som man skal logges ind på.

– Vi forventer at komme op på i hvert fald 20 ansatte, siger Morten Vitus Gregersen

Firmaet vokser organisk og kom ud af 2014 med positivt et resultat på godt 1 mio. DKK

Af Keld Broksø

Det danske it-firma med navn efter en stor hornugle, Bubobubo, vil efter en stormende dansk succes tre år efter firmaets […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad