Kort sagt: Siden 24. maj har fremtiden for erhvervsfremme her i regionen været usikker. En dansk regeringsbeslutning vil skære regionernes indsats væk. Et høringssvar kom først mandag. Sene protester kan ikke redde Greater Copenhagen uden et troværdigt alternativ.
Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus
Godt tre måneder efter en aftale 24. maj mellem den danske regering og Dansk Folkeparti om ”Forenkling af erhvervsfremmesystemet” er det politiske Øresundssamarbejde i endnu en krise, der er delvist selvforskyldt. Meget af krisen kunne være undgået med mere effektivitet.
Lige nu er der et regeringsforslag, men med flertal bag. Det peger på, at regionerne fra nytår ikke mere må bruge penge på Greater Copenhagen & Skåne Committee. De kan håbe på en forhandlingsløsning, hvor danske regioner beholder et samarbejde over sundet – uden at få statspenge. Vi ved det ikke endnu. Især fordi regionerne ikke har evnet de seneste par år at opbygge et troværdigt alternativ, som overbeviser om, at komiteen siden 2016 har virket effektivt for bedre integration af arbejdsmarkedet, opbygning infrastruktur (uden uenighed om Øresundsmetro kontra HH-forbindelse) og udnyttelse af virksomheders potentialer på tværs af sundet. Betegnende er, at et ukonkret høringssvar først kom i mandags på én A4.
Det var blot et spørgsmål om tid før krisen kom, men det er ikke kun komiteens skyld.
Danske regioners erhvervsfokus er nemlig kun en underprioriteret blindtarm i hovedopgaven: drift af sygehuse. Og baggrunden for regeringsbeslutningen er ikke forkert:
”Der er i dag for mange koordinerende og bevilgende organer. (..) Der iværksættes for mange overlappende indsatser og for mange penge bruges på administration til for få virksomheder.”
Vi har nu brug for klare meldinger fra både Danmarks Stat og regioner om fremtiden for Greater Copenhagen. Lige nu ved vi fra Staten kun, at der kommer en ny ”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse”, der erstatter regionale Vækstfora (i regionerne) og Danmarks Vækstråd, mens Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen skal finansieres af ministerier. Det mest konkrete i regionernes høringssvar er oplæg til dialog. Blot et tankeeksperiment: Hvis nu regionerne med kommunerne havde skabt tusindvis af jobs (også på tværs af Øresund) via samarbejde om inkubator-miljøer, praktikpladser, forskning – og havde kommunikeret effektivt om det – var erhvervsindsatserne så skåret væk? Næppe.
Blandt mere sikre dele af fremtiden er, at danske kommuner fortsat må lave lokale erhvervsindsatser – bare ikke over kommunegrænserne (og sundet). Med mindre der sker en feberredning af Greater Copenhagen skal vi altså fremover håbe på, at en statslig erhvervsstrategi om digitalisering, ny teknologi og klynger også kan gå over sundet. Er det realistisk set ud fra hidtidig, snæver, dansk og svensk national bevillingspolitik? Næppe.
Det politiske Øresundssamarbejde er derfor i krise med usikkerhed om det overtages af staten, regioner eller kommuner – eller dør. Øresundskomiteens afløser, Greater Copenhagen, får dermed antagelig en lignende dødsdom, men den er heller aldrig trådt i karakter overfor erhvervslivet. Det er også mest politikere i Greater Copenhagen som regionsrådsformand Heino Knudsen, overborgmester Frank Jensen og regionordförande Henrik Fritzon, der er trængt gennem medierne med protester. Ikke erhvervsfolk. På den positive side er, at krisen intet dødsstød er til erhvervsforbindelser over sundet. For hvad gør erhvervslivet? De laver business as usual. Når der er en god forretning eller rekruttering på den anden side af sundet, så rykker man. De politiske mudder er mest skadelig fordi det fjerner en overordnet vision, som kan brande regionen. En optimistisk påstand herfra er, at den vision vil komme igen efter det nuværende dødvande og krisestemning. Alt andet vil være tåbeligt.
