Trods fortsatte krav om nye reformer på skatteområdet i Øresundsregionen til at understøtte pendling og integration, så rokker den danske regering sig ikke på det område. Det fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen i et eksklusivt interview med Rapidus under et besøg i Californien for nylig.
— De respektive ministrer har jo fundet løsninger på skattespørgsmålet, de sociale spørgsmål og andet, der er barrierer for integrationen, siger Fogh Rasmussen, som svar på Rapidus’ spørgsmål om, hvad han ser som de vigtigste Øresundsproblemer at løse de nærmeste år.
Hvad siger du til dem, som mener at skatteområdet fortsat er et vigtigt problem, der hindrer integrationen?
— Jeg mener det i praksis er løst.
Så skatteproblemet er ikke længere et politisk spørgsmål?
— Nej, det er ikke et issue. Jeg mener egentlig, at forudsætningen nu er til stede. Men der er nok nogle kultur- og mentalitetsforskelle, der skal arbejdes med. Man kan i hvert fald arbejde tættere sammen, og jeg mener sådan set, at det kun er et spørgsmål om politisk vilje.
Som eksempel peger Fogh Rasmussen på samarbejdet mellem universiteterne i regionen. Et samarbejde, som han mener, kan styrkes (se separat artikel herunder).
— Min vision er, at vi skal se Øresundsregionen som en enhed, så det er lige så naturligt at arbejde på den ene side af Øresund som den anden side af Øresund, og at vi får skabt nogle virkelig store virksomheder og stærke uddannelsesinstitutioner. Så tror jeg, at Øresundsregionen kan blive et af de virkeligt store vækstcentre i Europa, på linje med Milano-området og Barcelona-området.
En, som ikke deler Fogh Rasmussens opfattelse af skattespørgsmålene, er Stephan Müchler, direktør for Sydsvenska Industri- och Handelskammaren.
— Skatteaftalen løste blot nogle problemer, men enormt mange, store problemer udestår. Eksempelvis for vikarbureauer. Eller for svenske virksomheder, som vil købe en bil til danske ansatte, eftersom de ikke må køre i den i Danmark.
Müchler tror, at forklaringen på, at intet sker på skatteområdet, findes i den nationale politik.
— De er så tilfredse med deres respektive systemer, at de ikke vil røre dem. Det enkleste var at lade folk selv bestemme, hvor de ville betale skat – og siden kompensere på den anden side. I skatteaftalen har man jo allerede accepteret at kompensere hinanden, siger Müchler.
