Bioett AB i Lund har i disse dage indgået sin første kommercielle aftale. Det er fødevareproducenten Findus, som har købt Bioetts system til kvalitetssikring af temperaturen ved transport af følsomt gods som f.eks. levnedsmidler. Hjertet i systemet er en biosensor, som er en kombination af bioteknik og elektronik. Den er udformet som en etiket, der sættes på emballagerne. En maskine aflæser biosensoren under transporten og giver information om temperaturen. I Findus' tilfælde handler det om at f…









