Banverket har valgt Stark Filmproduktion i Malmö til en ny informationsfilm om farerne ved at færdes på jernbanespor og banegårde.
Filmen, der skal indspilles i starten af efteråret, har skoleelever på 7.-9. klassetrin som målgruppe og vil få et dokumentaragtigt præg. Manuskriptet er baseret på to hændelser fra virkeligheden hvor teenagere kom til skade.
Selskabet har tidligere indspillet en film over det samme tema for et yngre publikum.
Stark har knap 50 medarbejdere i Malmö, Göteborg og Stockholm. Virksomheden ejes af Bure Equity. Blandt kunderne er Volvo, Telia, Electrolux, Tetra Pak, IKEA, Ericsson, AstraZeneca og Gambro.