Nils Rydbeck, tidligere forsknings- og udviklingschef i Ericssons mobildivision, bliver rådgiver for Olicom-selskabet Decuma i Lund. Rydbeck, som bor i USA, kaldes undertiden for mobiltelefonens far eftersom han var med til at opbygge Ericssons Lundbaserede forsknings- og udviklingscenter inden for mobiltelefoni.
Ud over Rydbeck består Decumas nyoprettede advisory board af fem professorer fra Tokyo, Peking og Lund.
Decuma udvikler software til tolkning af håndskrift i blandt andet håndcomputere og mobiltelefoner. Største eksterne ejere er venturekapitalselskaberne Visonalis i Lund, det børsnoterede Olicom i København og Volito Innovation i Malmö.