Kort sagt: I Malmöområdet blev kontorvæggene revet ned for at skaffe luft og lys til ekspansionisterne. Nu står lokalerne tomme mens nye lejere leder efter traditionelle kontorer med små arealer og afgrænsede rum.
I København bygges der nyt hvilket forhindrer at hovedstaden rammes af Stockholms vanvittige huslejeniveau.
Af Jan Wifstrand
Se bare hvor mange kvadratmeter der står tomme. Nu er chancen der, nu kan vi få en billig lejekontrakt.
Det er måske sådan du tror landet ligger i Øresundsregionen i dag, hvis du er på jagt efter nye lokaler og frem for alt billigere ditto.
Men sagen er mere kompliceret end som så hvilket vil fremgå af de efterfølgende linjer.
I København har man i dag valget mellem en god adresse i city eller at skrive sig op til et moderne, nyt kontor meget højere standard i de nye områder ved havnen, Ørestaden mv. Og flere og flere er begyndt at vælge den løsning på det seneste. Parkeringsmuligheder, ordentlig ventilation og bedre planløsninger bliver stadig mere tiltrækkende, hvilket igen holder huslejeniveauet i city nede.
Alting er relativt, men sammenlignet med for eksempel Stockholm er forskellen markant. Når de fine firmaer omkring Stureplan i den svenske hovedstad skal genforhandle i 2002, vil nogle ejendomsejere forlange priser som får dig til at tro at Rapidus lyver. En husleje på 3.500 SEK per kvm, som allerede er et meget højt niveau i manges øjne, kan blive ændret til et krav på 6.000 SEK per kvm. Ja, du læste rigtigt, sekstusind!
Tilbage står at se om disse ejendomsejere kan få nogen til at betale sådanne beløb, men beregningerne findes. Gudskelov for køberne eksisterer disse svimlende niveauer ikke i København. Det bekræfter regionens og et af verdens førende analysefirmaer på området, CB Richard Ellis, over for Rapidus. Adm. dir. Peter Wittsten siger at interessen for de moderne nybyggerier i områderne uden for city, i kombination med den afmattede samfundsøkonomi, bevirker at det københavnske marked er i en slags balancetilstand.
En høj pris her ligger snarere på 1.700 DKK per kvm, og niveauerne er lavere når det gælder halvmoderne lokaler som er det dominerende i city. Selvfølgelig skal en sammenligning med svenske niveauer korrigeres 10-15 procent opad eftersom danskerne benytter udvendige og svenskerne indvendige mål, men forskellen er alligevel stor. Stockholm lever – trods dårlige tider – med et midt-i-centrum-hysteri der savner sidestykke i København.
Malmö/Lund-området er endnu længere væk fra denne situation. Der står i dag meget store kontorarealer tomme hvilket ikke nødvendigvis betyder at de ikke er udlejet. Tværtimod, ejendomsejeren kan måske sidde roligt i endnu et år med kontrakten betalt af en virksomhed som er flyttet, uden konkurs og sammenbrud.
Men det, vil nogen måske indvende, burde da føre til et billigt andenhånds marked med enestående chancer?
Det kan godt være, men hvor mange er interesseret i en lav husleje som måske kun gælder i ti måneder til? Og hvor rart føles det at leje en lille stump af et tomt, åbent hav, blikstille efter IT-stormen?
Så jagten er gået ind på de små, traditionelle lokaler som der nu er mangel på, siger blandt andet en af Malmös mest erfarne mæglere på området, Annika Nordström, til Rapidus.
Konklusionen er usikker, men under alle omstændigheder helt anderledes sammenlignet med min indledende fordom om markedet.
En god lejekontrakt i Malmö/Lund, altså på et rimeligt niveau og længere sigt, er sandsynligvis lettere at få om et år end nu. Så er efterdønningerne fra de voksesyge matadorer ebbet ud, og ejendomsejerne er nødt til at gøre noget ved deres huse i højere grad end nu. Hvem ved, måske bliver de nedrevne vægge bygget op igen.
