Underhill Intelligence Agency er et nyt Malmøfirma inden for business intelligence (BI). Grundlæggeren hedder Jimmy Wilhelmsson, og han har de seneste år arbejdet hos IT-firmaet Absalon med blandt andet BI-funktioner.
IT/telecom, PR/kommunikation, venturekapital og rekruttering er de fire brancher, som Underhill beskæftiger sig med. Virksomheden hjælper kunderne med at få startet en BI-funktion op og afholder kurser omkring business intelligence. Desuden udfører selskabet direkte markeds- og omverdensanalyser for kunderne, for eksempel nystartede selskaber der ikke har tid eller erfaring nok til at gøre det selv.
Business intelligence sidestilles ofte med omverdensanalyse eller konkurrentovervågning, men Jimmy Wilhelmsson mener, at BI er informationsprocessen i en virksomhed, hvordan firmaet håndterer vigtig information. Det er ikke kun cheferne, der får information i deres kontakt med omverdenen. Ved hjælp af den samlede information, der kommer ind, er det muligt at foretage en bedre omverdensanalyse.
Underhill anvender Malmøfirmaet Brimstones software Intel Center til uddannelse og analyseopgaver.