tisdag 13 maj 2025

inloggad som

ANNONS Innehåll från EKN

Kunsten at tjene store penge på en idé

Af Thomas Frostberg

Da lundvirksomheden Anoto i forrige måned præsenterede sin nye teknologi og sit kommende produkt Anoto-pennen ved en pressekonference i London sammen med Ericsson, skete det i det skjulte. I det mindste hvis man skal dømme efter de svenske mediers nærmest ikke eksisterende dækning af pressekonferencen.

Efter Rapidus’ afsløring i januar om C Technologies’ nye datterselskab Anoto (som dengang hed Iconizer) blev der spekuleret flittigt i, hvad selskabet var i gang med. Alligevel var det kun SvD Näringsliv og Computer Sweden blandt de større medier, som til sidst bragte svaret til deres læsere.

Hvorfor?

En medvirkende årsag var sikkert, at pressekonferencen fandt sted i London. Det kan virke noget arrogant – på grænsen til det dumdristige – at et lille Ideon-firma ikke præsenterer sit første produkt på hjemmebane. Men i tilfældet Anoto var det en kalkuleret risiko – eller snarere et strategisk valg. At få opmærksomhed i de svenske medier var ikke særligt vigtigt for selskabet.

Anoto sigter på at etablere en verdensstandard for digitalt papir og pen, og så gælder det om at være synlig internationalt. Og det lykkedes. Nyheden om Anoto blev bragt af mere end 30 udenlandske TV-kanaler, primært i USA og Storbritannien, ifølge Anotos adm. dir. Christer Fåhraeus.

Anotos teknologi går i al korthed ud på i en kuglepen at indbygge et lillebitte kamera, som kan registrere, hvad du skriver. Teksten kan derefter sendes videre til for eksempel e-post eller SMS som et billede. Du kan tegne et enkelt kort over vejen til sommerhuset og sende kortet som en SMS-besked til en ven, der skal komme på besøg.

Pennen kombineres med et særligt papir, som er forsynet med bittesmå prikker. Disse prikker danner koordinater, således at pennen kan registrere nøjagtigt, hvor på papiret den er, og på hvilken side i en blok. Ideen er, at virksomheder i fremtiden skal benytte mønstret i deres annoncer eller kataloger, og at kunderne skal kunne bestille direkte fra annoncen ved at udfylde kuponen med Anoto-pennen og sende bestillingen via deres mobiltelefon eller computer. Man kan sige, at Anoto sammenfører e-handlens muligheder med fordelene ved et almindeligt ugeblad eller postordrekatalog.

Men Anoto skal ikke fremstille eller sælge en eneste pen eller et eneste stykke papir. Virksomheden vil udelukkende tjene sine penge på licensindtægter – og frem for alt på transaktionsafgifter på alle meddelelser og bestillinger, der sendes ved hjælp af den nye teknologi.

Konceptet er en nødvendighed, eftersom det ville tage mange år at opbygge en verdensdækkende organisation til produktion, markedsføring, salg mv. Risikoen er stor for at andre ville komme først, og selv at etablere en verdensstandard var udelukket. Desuden ville det indebære væsentligt øgede udgifter og dermed øgede risici. Nu er det tilstrækkeligt at rette markedsføringen og salget mod de største mobiltelefonproducenter og mobiloperatører, som derefter står for fremstilling af penne, markedsføring af tjenester og ikke mindst fakturering af brugerne.

I strategien indgår en plan om at holde licensafgifterne så lave, at det ikke kan svare sig at skabe konkurrerende systemer. Det er tilstrækkeligt med nogle få øre per meddelelse, der sendes i fremtiden, til at de største indtægter vil ligge her.

For almindeligt skrivepapir vil Anoto sandsynligvis slet ikke opkræve nogen licensafgift, netop for at opnå så stor udbredelse af teknologien som muligt, og dermed så høj trafik som muligt, hvilket i sidste instans giver penge til selskabet.

Anotos strategi er en mere rendyrket variant af den nye strategi, som moderselskabet C Technologies har haft siden starten af året. C Technologies hovedprodukt, læsepennen C Pen, kan ikke i overskuelig fremtid sælge så godt, at selskabet får sine investeringer i forskning og udvikling hjem. C Pen er snarere et produkt, som er skabt for at vise, at indlæsningsteknologien fungerer i praksis. De fremtidige gevinster ligger i licensaftaler, når teknologien indbygges i mobiltelefoner, lommecomputere og computermus.

To sådanne licens- og samarbejdsaftaler er allerede indgået i dag, dels med GSL, som er den førende leverandør af håndholdt elektronik i Kina, og dels med Ericsson Mobile Communications. GSL har forpligtet sig til i en toårig periode fra dette efterår at sælge 750.000 håndholdte produkter med C Technologies’ teknologi. Hvad aftalen med Ericsson indebærer, er hemmeligt, eftersom det sandsynligvis vedrører funktioner i kommende WAP-modeller.

C Technologies og Anoto er på mange måder gode eksempler på det, som lidt vagt kaldes for den nye økonomi. Det handler om kunsten at kunne tjene store penge på en god idé, og så nytter det ikke noget kun at benytte gamle målestokke som antal ansatte. Det handler i stedet mere om patentstrategi, outsourcing og licensindtægter. Selv om C Technologies har færre end 100 ansatte, er firmaets fremtidige potentiale betydeligt højere end hos mange betydeligt større virksomheder, noget som stadig flere begynder at indse.

Siden årsskiftet er antallet af aktieejere steget fra 650 til 2666 ved udgangen af første kvartal. At interessen er stor, også fra udlandet, fremgår af den kendsgerning, at mere end 20 procent af aktierne er på udenlandske hænder. Kursen er samtidigt steget kraftigt, og C Technologies’ stifter Christer Fåhraeus er kommet op på plads nr. 57 på listen over Sveriges rigeste, et godt stykke foran Framfabs Jonas Birgersson.

Af Thomas Frostberg Da lundvirksomheden Anoto i forrige måned præsenterede sin nye teknologi og sit kommende produkt Anoto-pennen ved en […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad



  • Öresundsbron 25 år: Stephan Müchlers kravlista

    Den fulla potentialen är långt ifrån nådd med Öresundsbron som i år fyller 25 år.
    Det finns mycket kvar att förändra i vår region, säger Sydsvenska Handelskammarens vd Stephan Müchler.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i december

    Ikea i danskt blåsväder, svenska vapen för miljarder och miljardförluster i Northvolt för danska pensionssparare – det är några av de danska mediernas berättelser om Sverige i december.

  • Bron (inte) på väg att bli kassako för Skåne

    Ett infrastrukturbeslut i riksdagen utlöste nyligen jubel hos Region Skåne. Öresundsbrons intäkter ska återinvesteras i skånska vägar och järnvägar, lovar regeringen. Men stämmer det verkligen att bron snart är helt avbetald? Rapidus reder ut.

  • Protester mot Köpenhamns nya ö

    Protesterna tilltar mot den nya ön, Lynetteholmen, som Köpenhamn planerar att bygga i Öresund. Onödig och kommer att hindra vattengenomströmningen i Öresund, anser kritkerna. Se här vad det kommer att kosta.

  • Därför köper danska staten Kastrup

    Danska staten köper ut Köpenhamns flygplats Kastrup från börsen. Danmark, som även gått in som ägare i räddningen av SAS, tar därmed ett helhetsgrepp om landets flyginfrastruktur.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i november:

    En dålig svensk miljökommissionär, skydd för varumärket “Sverige” och svensk life science-strategi – det är vad som har uppmärksammats i media i Danmark senaste månaden.

  • Media Evolution i danskt samarbete

    Media Evolution har tröttnat på den långsamma integrationen i Öresund och har träffat avtal med sin motsvarighet i Köpenhamn, Bloxhub. ”Det är bara första steget”.

  • Danskar skriker efter svensk arbetskraft

    Den danska efterfrågan på svensk arbetskraft är i starkt ökande. Det vittnar Dansk-Svenska Handelskammaren om, som räknar med en fördubbling av Öresundspendlingen.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i oktober

    Sagt om Sverige i Danmark i oktober: Tivoli utan svenskar som drivkraft, svensk polischef blir dansk superstjärna, “kinesiska Volvo”.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i Danmark i september

    En dansk trafikprofessor dissar de svenska planerna på en ny Öresundsförbindelse. Det är det mest uppseendeväckande uttalande som gjorts om Sverige i danska medier den senaste månaden.