fredag 22 november 2024

inloggad som

Svenske overnatninger vender fald til stigning i København – ny indsats på vej

Wonderful Copenhagen måtte i rapporten ”Svenskernes rejsepræferencer” i november 2017 slå alarm efter to års konstant fald i svenske overnatninger i det danske hovedstadsområde i 2015 og 2016, men nu afslører nye tal stigning for 2017. Wonderful Copenhagens direktør, Mikkel Aarø-Hansen, siger, at der skal nye initiativer til for at fastholde stigningen.

– Vi kommer løbende med nye initiativer, men måske kender svenskerne Københavnsområdet for overfladisk. Vi skal til at kommunikere seværdigheder mere lokalt også uden for top 10 og top 20 listen, siger Mikkel Aarø-Hansen til Rapidus.

I følge Danmarks Statistik faldt de svenske overnatninger i Hovedstadsområdet knap 5% i 2015 og 2016. Svenskerne er Hovedstadsregionens største, internationale marked og selv mindre nedgange har stor betydning. Hypoteserne om svenskernes svigt har i følge rapporten ”Svenskernes rejsepræferencer” bl.a. været, at markedet blev mættet, øget konkurrence fra andre storbyer, København var blevet for dyr, svækket valutakurs og at svenskerne kom mere som endagsturister eller overnattede på Airbnb, (som ikke er med i overnatningsstatistikken).

Tilsyneladende er problemerne slut for i nye tal for 2017 er svenskernes overnatning i Hovedstadsområdet steget 6,8 procent fra 2016-2017 til i alt 680.612 overnatninger. En anden metode til flere overnatninger er fælles arrangementer over sundet. Mikkel Aarø-Hansen har tidligere i Rapidus nævnt muligheden af fælles arrangementer i Royal Arena/Malmö Arena som EM/VM i håndbold, men der er intet konkret endnu.

– Til gengæld har vi fået den store begivenhed WorldPride og Eurogames i 2021 til København og Malmø, siger han.

Her samarbejdes med LGBTQIA organisationer i Greater Copenhagen og der tales om den største event i Malmøs historie. I august 2021 skal Stortorget forvandles til Pride Square, stadionområdet bliver brugt til Eurogames og en menneskeretskonference i Malmø skal huse 1500 personer.

Af Keld Broksø

Wonderful Copenhagen måtte i rapporten ”Svenskernes rejsepræferencer” i november 2017 slå alarm efter to års konstant fald i svenske overnatninger […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Precise ser ljuset

    Efter sju svåra år och åtta bedrövelser ser Lundabolaget Precise Biometrics ut att gå mot vinst och positivt kassaflöde. – Riktningen ser mycket bra ut, säger vd Joakim Nydemark.

  • … men tungt år för Skånes näringsliv

    Fler delar inom det skånska näringslivet står inför stora utmaningar. Det framgår av höstens utgåva “Skånsk konjunktur 2024”, som ges ut av Sparbanken Skåne och Øresundsinstituttet. Dessa är utmaningarna.

  • Alfa Laval spår kraftig tillväxt

    Alfa Laval räknar med en rejält ökad försäljning under kommande år. Den globala energiomställningen, med nya affärsområden, är en viktig drivkraft. Se här hur mycket vd Tom Erixon räknar med att växa.