söndag 24 november 2024

inloggad som

Stigende forretninger over Øresund gør inkasso til barriere

I takt med stigende forretninger over Øresund gør forskellige regler for inkasso inddrivelse af penge til en barriere. Især for danske virksomheder.

– Der er store problemer i forskellene. Det vil være godt, hvis man kunne harmonisere lovgivningen. Det kan være svært at drive krav hjem fra Danmark i Sverige så det er lønsomt, især hvis det skyldige beløb er lavere end 20.000 kr., siger Claes Kronström, advokat og partner hos Ohlin Nordgård Advokater i Malmø – og med i Foreningen Oresundsadvokater.

– Reglerne støder sammen, når man ikke få penge hjem fra anden side af sundet, påpeger også direktør for Oresundsadvokater, Helle Ahlenius Pallesen.

Ifølge Claes Kronström er forskellen mellem Danmark og Sverige især, at gebyrer og salærer, som advokater lægger oven i kravet, meget lavere i Sverige. Det betyder, at man ikke kan få nær så meget igen i Sverige per krav som i Danmark.

– Vi advokater kan ikke tage nær så meget for vores arbejde i Sverige før sagen er i retten. Danske advokater kan lægge salær oveni også inden sagen er i retten, siger Claes Kronström.

– Det betyder, at danske firmaer med et krav i Sverige, må betale salærerne selv. I Danmark kan der dermed være langt større omkostninger ved at kræve skyldige penge i Sverige fremfor i Danmark allerede inden sagen ender i retten, beretter Claes Kronström.

Den modsatte vej kan store gebyrer og salærer i Danmark give svenske virksomheder en større risiko ved en tabt inkassosag.

For svenskere kan det være en dårlig forretning med inkasso i Danmark. Det kan bremse salget, at omkostningerne kan blive for store i Danmark, siger Claes Kronström.

Den svenske statsinstans, Kronofogden, med bl.a. kontor i Malmø, kender man ikke tilsvarende i Danmark, hvor advokater og inkassofirmaer driver hele beløbet ind. Det danske inkassofirma Collectia ser til gengæld nu en stigende forretning i at hjælpe virksomheder over sundet siden de åbnede kontor i Malmø i juli 2017 under navnet Collectia CMS AB.

– Så kan vi yde service for vores danske kunder og samtidig komme tættere på svenske kunder, meddelte Collectia sidste år. I juli i år købte Collectia så to inkassovirksomheder, OpusCapita Kredithanterarna AB og Svenska Fakturaköp AB tæt på Stockholm.

– Købet af de svenske selskaber er et skridt på vejen mod at tilbyde en nordisk løsning, påpeger Christian la Cour Valentin, direktør for Collectia A/S.

Oresundsadvokaterne havde for et par år siden et seminar om inkasso over sundet, men det er ikke lykkedes siden at få ændringer igennem over sundet selv om problemet stiger.

– Det med at tro vi kan gøre reglerne ens kan vi godt glemme. Vi må arbejde med de forskelle der er, fastslår Helle Ahlenius Pallesen.

Keld Broksø

I takt med stigende forretninger over Øresund gør forskellige regler for inkasso inddrivelse af penge til en barriere. Især for […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad