fredag 22 november 2024

inloggad som

Ny dansk life science strategi henter inspiration i Sverige

Den danske Lægemiddelindustriforening, Lif, henter inspiration i Sverige kort før en ny life science strategi dels skal komme fra Lif – og dels fra den danske sundhedsminister, Sophie Løhde.

Lif’s koncernchef, Ida Sofie Jensen, har netop fortalt under en Børsen-konferencen på Hotel Hilton ved Lufthavnen i København, at Sverige er langt videre end Danmark med en ny strategi: Sverige har endda udpeget en kongelige udreder for life science.

– Vi må konstatere, at svenskerne nu er meget opsatte på ”at få deres life science industri tilbage”, som de siger, fortalte Ida Sofie Jensen.

Sagen er, at svenskerne kan se meget af deres life science er opkøbt eller flyttet til udlandet. Nu vil svenskerne gøre noget ved det – og Lif vil have Danmark til at gøre det samme som Sverige. Ida Sofie Jensen og Lif har netop været på studietur i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron også satser benhårdt på nationens life science industri.

– Men da vi kom derover kunne vi nærmest ”ikke komme til for svenskere,” som allerede var ved at suge til sig af inspiration og gøre sig bemærkede, forklarer Ida Sofie Jensen.

Lif’s eget bud på en strategi, som svenskerne er længere fremme med, er bl.a. at Danmark skal have en meget mere fokuseret indsats på tværs af ministerierne – evt. i en styrelse – hvor Erhvervsministeriet sidder for bordenden. Hertil skal især Sundheds-, Forsknings- og Skatteministerierne være repræsenterede, så der bygges bro mellem problemerne for dansk life science. De problemer består bl.a. i for høje skatter for udenlandske forskere, ufokuserede og for store besparelser på forskning i life science – samt begrænsede muligheder for mere innovation i det offentlige sundhedsvæsen.

Ministerierne skal være dedikerede til at handle på det, mener Ida Sofie Jensen.

Danmarks sundhedsminister, Sophie Løhde, er klar over Lif’s ønsker og er i dialog med dem.

– Life science er med i vores regeringsgrundlag og om kort tid præsenterer vi vores egen life science strategi, fortalte Sophie Løhde.

 

Af Keld Broksø

Den danske Lægemiddelindustriforening, Lif, henter inspiration i Sverige kort før en ny life science strategi dels skal komme fra Lif […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Precise ser ljuset

    Efter sju svåra år och åtta bedrövelser ser Lundabolaget Precise Biometrics ut att gå mot vinst och positivt kassaflöde. – Riktningen ser mycket bra ut, säger vd Joakim Nydemark.

  • … men tungt år för Skånes näringsliv

    Fler delar inom det skånska näringslivet står inför stora utmaningar. Det framgår av höstens utgåva “Skånsk konjunktur 2024”, som ges ut av Sparbanken Skåne och Øresundsinstituttet. Dessa är utmaningarna.

  • Alfa Laval spår kraftig tillväxt

    Alfa Laval räknar med en rejält ökad försäljning under kommande år. Den globala energiomställningen, med nya affärsområden, är en viktig drivkraft. Se här hur mycket vd Tom Erixon räknar med att växa.