Kort sagt: Mens københavnske kommunalpolitikere nu intensiverer valgkampen til kommunalvalget 21. november bidrager en tumult-afgang fra beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev til en valggyser, hvor også overborgmester-posten er på spil. Politikerne reagerer med fokus på nære, vælgervenlige ting som bandekonflikter og biler i byen.
Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus.
Danmarks Radio bringer ikke meningsmålinger op til kommunalvalget 21. november fordi man sidst ramte helt skævt, men de målinger, som er kommet, har skabt panik og åbne spørgsmål hos det etablerede flertal i København, der har en valggyser forude:
• Vil socialdemokratisk dominans siden 1938 brydes, hvis den venstreorienterede Enhedsliste får kanonvalg som spået – og Socialdemokraterne får katastrofevalg?
• Kan overborgmester Frank Jensens tabte sag om boliger på et grønt område i Ørestad bidrage til, at han taber overborgmester-posten gennem syv år?
• Kan en uprøvet og ny spidskandidat fra Radikale Venstre, Mia Nyegaard, fylde tomrummet efter beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, som efter skandaler om bl.a. gratis lån af rådhussalen til sit bryllup gik blot tre uger før valget?
Resultatet af panikken ses nu i valgprogrammer og medieomtale. I politikernes optik duer kun nære, daglige problemer som valgtemaer. Skal København have færre biler i byen? (Socialdemokraterne) – eller flere biler? (Venstre). Skal skydegale bander af anden etnisk herkomst end dansk have hård behandling også fra civile korps? (Venstre) – Eller skal der blot mere politi? (Socialdemokraterne). Store visioner om arbejdspladser, branding af København og infrastruktur – samt samarbejdet over sundet – er væk i valgkampen.
Overborgmester Frank Jensen er forandret: Hvor han før slog på visioner over Øresund er der stille nu. For et par år siden handlede det om Havnetunnel, Øresundsmetro (som er parkeret i ny EU-undersøgelse) og om at nedlægge Öresundskomiteen og skabe Greater Copenhagen & Skåne Committee. I mediebilledet er nu en forpjusket overborgmester, som uprofessionelt forlader et interview i vrede hos TV-Lorry, da reporteren spørger til lokal modstand mod boliger i Ørestad på et grønt område. Stærkt presset opgav han siden byggerierne, der skulle skaffe 1,5 milliarder kroner til Metro-byggeri. Hvis Socialdemokraterne styrtbløder som spået er Frank Jensen historie. Enhedslisten står nemlig til 22 % af stemmerne (+ 2,5 %), hvilket gør partiet lige så stort som Socialdemokratiet, der står til at falde til 22,7 % (- 5,1 %).
Det vil være værste valg for Socialdemokratiet i København siden 1925. Under Frank Jensen ved valget i 2013 mistede Socialdemokraterne 2,2 %. En ny nedgang vil også skyldes det nye parti med miljøprofil, Alternativet, som kan få en borgmesterpost med måske 10,2 % af stemmerne.
Hvad gør Frank Jensen: Mere satsning på bilerne ud af byen, hvilket får Venstre til at byde bilerne velkommen fordi håndværkere må sige nej til opgaver i København – alene fordi de ikke kan parkere. Venstre er til gengæld stækket med en ny, ukendt erhvervskvinde, Cecilia Lonning-Skovgaard, som overborgmesterkandidat fremfor den erfarne stemmesluger, børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev.
Venstre er ikke trængt gennem mediemuren med en erhvervsdagsorden på grund af andres skandalesager, der ramte som en boomerang: Det er netop kommet frem, at også Cecilia Lonning-Skovgaard lånte (gratis) lokale på Rådhuset til sin bryllupsreception i 2012. Hertil kommer mediernes opmærksomhed mod andre nye borgmesterkandidater hos Enhedslisten og SF. Skåningerne har derfor udsigt til en valggyser i København – men foreløbig ingen forandringer i københavnsk Øresundspolitik.
