Københavnske Hiveonline gør klar til at få deres fintech produkter på banen indenfor et halvt år. Det sker efter de i november 2017 fik i alt 6 mio. DKK (800.000 €) fra den svenske investor Torbjörn Nilsson, CEO Sebbot Invest, og hans business partner, Håkan Birging.
Den svenske seed kapital betyder, at det nu er planlagt fra juli i år, at Hiveonline vil tage betaling for deres finans-APP. Den sikrer at køber og sælger i en forretning mellem mindre virksomheder hurtigt og enkelt kan få dokumenteret forretningspartneres soliditet – inden man skriver under på en aftale.
– Vi går i sær efter kunder Danmark og Sverige inklusive Sydsverige, hvor den nye APP hurtigt kan dokumentere betalinger og kapitalbeholdning uden man skal udfylde en masse papirer inden en handel, forklarer Hiveonlines britiske CEO, Sofie Blakstad, som har stor erfaring fra bankverdenen og blockchain teknologien.
Hiveonline bor nu i fintech firma kollektivet, Copenhagen Fintech, og de har også fået kontor hos Fintech Hub i Stockholm. Herfra testes den nye APP-teknologi også i Ghana, Australien og andre steder som forberedelse af en global ekspansion.
– Vi får i øjeblikket feedback fra en håndfuld testkunder med gode tilbagemeldinger. Men markedet i Danmark, Sverige – også Sydsverige – bliver vores hovedfokus i år. Indtil videre betaler testkunderne ikke, men det skal kunderne efter juli i år, beretter Sofie Blakstad.
Af Keld Broksø