IP-telefonivirksomheden Telavox i Lund har fået en britisk investeringsbank som delejer. Grundlæggerne Marie-Ann Wachtmeister og Viktor Karlsson har solgt dele af deres aktieposter til investeringsbanken, som bliver 20-procents ejer. Hvilken investeringsbank, det drejer sig om, er hemmeligt. Wachtmeister og Karlsson ejer efter handlen 22 procent hver, mens de øvrige aktier er ejet af personalet.
Aftalen kommer efter at Telavox har indgået samarbejdsaftaler med en snes bredbåndsleverandører i løbet af efteråret og vinteren. Telavox er vokset fra at have omkring 30 virksomheder som kunder for knap et år siden til flere hundrede i dag. Selskabet har næsten udelukkende virksomhedskunder og markedsfører ikke sin tjeneste direkte over for slutkunder, men arbejder gerne gennem partnervirksomheder.
Telavox har otte medarbejdere, men har planer om at vokse i løbet af året.
IP-telefoni betyder, at samtalen går over et datanet i stedet for via det almindelige telenet. En samtale mellem to IP-telefoner koster ikke noget, og også samtaler til det almindelige telefonnet bliver billigere end i dag.